Efter e-cigaretter: 18-årige Adam har lunger som en på 70

Adam Hergenreder fra Illinois havde brugt e-cigaretter i halvandet år, da han måtte indlægges med en lungesygdom

Lungesygdomme og dødsfald kædes nu sammen med brug af e-cigaretter. Se hvilke symptomer man skal være opmærksom på her. Video/redigering: AP/Ekstra Bladet/Martin Ekelund

Adam Hergenreder havde ikke regnet med, at det kunne være farligt for ham at dampe på sin e-cigaret.

Men sidste måned måtte atleten fra Illinois i USA indlægges, efter at han havde brugt den elektroniske cigaret i halvandet år.

Et scanningsbillede viste, at hans lunger lignede det, man ser hos en 70-årig.

Det skriver CNN.

- Det var uhyggeligt at tænke på det. Den lille tingest havde gjort det ved mine lunger, fortæller Adam i et interview med mediet.

Adam er bare en blandt flere hundrede brugere i USA, der er blevet syge med lungesygdomme fra e-cigaretter. Mange af dem er unge mennesker, og det er endnu ikke sikkert, hvad det er, der præcist giver lungesygdommene.

Onsdag lød beskeden fra den amerikanske regering, at man vil fjerne e-cigaretter med smag fra hylderne.

- Hvorfor er det vigtigt? Vi ser en kæmpe stigning af unge i gymnasiet og folkeskolen, der bruger de her e-cigaretter med fra, fortalte Alex Azar, der er sundhedsminister i USA.

Han vil gerne have at smage som mint, mentol, frugt, alkohol og tyggegummi fjernes, så der kun er tobak tilbage på markedet.

Må måske opgive sport
Adam Hergenreder er ikke sikker på, at hans lunger nogensinde bliver 100 procent raske igen, og han er bange for, at det kan få betydning for hans fritidsaktivitet som wrestler.

- Jeg var wrestler i skolen før det her, og jeg kan måske ikke komme til at gøre det igen, fordi det er en meget fysisk sport, og mine lunger kommer måske ikke til at kunne klare det længere, det er jeg meget ked af, fortæller han.

Undersøgelser fra USA viser, at det mest er unge mennesker, der bruger e-cigaretter.

Det var da også for at få et sammenhold med de andre, at Adam begyndte at dampe.

- Jeg begyndte først at gøre det, fordi alle andre gjorde det, siger han og fortæller, at smagen med mango var hans favorit.

For ham smagte det ikke grimt som cigaretter, men lækkert.

Svarer til en hel pakke cigaretter
Hans mor Polly Hergenreder fortæller, at sønnen stod op hver morgen og tog sig et hiv af e-cigaretten.

- Og så ville han gøre det flere gange i løbet af dagen. Han brugte en hel kapsel hver dag, fortæller hun.

Eksperter på området har udtalt til CNN, at en kapsel fra mærket Juul indeholder samme mængde nikotin som en pakke cigaretter.

Han gik fra de forskellige smage af frugt over til THC, der er det psykoaktive stof i cannabis. 

Over det halvandet år han brugte e-cigaretten begyndte han at få rysteture og kastede op.

Til sidst gik han til lægen, der tog en scanning af hans lunger, der viste skaden.

- Hvis jeg havde vidst, hvad det gjorde ved min krop, havde jeg aldrig rørt det, men jeg vidste det ikke, jeg var ikke oplyst, lyder det.

Kan også give KOL
Også den danske ekspert i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger har set flere studier med dyr, hvor man har set på effekten af e-cigaretterne og dampen.

- Dyrestudierne viser meget negative konsekvenser og alvorlige sygdomme. Her kunne vi se, at de fik mindre lunger, udviklede KOL og fik et dårligere immunforsvar. Resultaterne er efter flere år med dampene - ligesom konsekvenser ved rygning tit kommer, når rygeren er oppe i årene.

Hun fortæller, at flere store befolkningsundersøgelser, hvor 40 til 50.000 mennesker er blevet undersøgt, har vist, at dampene giver symptomer på lungesygdomme.

- Der er så mange tilfælde, og det er virkelig foruroligende, lyder det.

139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere