Paravva Baavikatti fra den indiske by Haveri må siges at være en hårdfør kvinde.
70-årige Paravva slugte i juni en tre centimer lang nål helt uden at vide det. Nålen var faldet ned i hendes morgenmad ved et uheld, og efterfølgende skyllede hun den ubevist ned med vand.
Det fik nålen til at bore sig fast i hendes hals, men på trods af den øjeblikkelige smerte søgte den 70-årige Paravva først hjælp efter en måned.
Paravva troede nemlig, at smerterne i halsen skyldtes en almindelig snue med øm hals. Derfor fik hun en læge til at udskrive noget smertestillende til sig, som selvsagt ingen effekt havde.
Gået gennem huden
En måned senere var smerterne blevet ulidelige for den ældre kvinde, og hun fik gradvist svære ved at sluge sin mad. Så hun besluttede sig endelig for at slå et smut forbi hospitalet.
Her mistænkte lægerne først, at en tumor var årsag til den hævede hals og smerterne. På hospitalet foretog man derfor en endoskopi, som afslørede det smertefulde fund. Nålen havde gravet sig ind i kødet tæt på hendes stemmebånd.
- Det var en vanskelig operation. Nålen var tæt på hendes luftveje, og vi kunne ikke bedøve hende, siger lægen Girish Malladad, der var noget chokeret over det mærkværdige fund.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.