SENESTE: Arvin Mazaheri har nu skiftet navn til August Emilius Christensen
TIP OS! Er du blevet snydt af Marketing Saver? Eller kender du personkredsen bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Henvendelser behandles fortroligt, hvis det ønskes
Det er ikke kun kunderne, der er trætte af de kontroversielle forretningsfolk Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo, der sammen driver en række virksomheder.
Det samme gælder inkassobureauet Likvido, der indtil begyndelsen af december sidste år varetog de entreprenante og måske lidt for kreative forretningsfolks inddrivelse af gæld.
Bag om metoden
Underlagt godt inkassoskik
26. november opsagde Likvido nemlig samarbejdet med Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo og deres virksomhed Marketing Savers.
Det oplyser inkassobureauets marketingsdirektør Maximillam Frimmer til Ekstra Bladet, der dog ikke ønsker at kommentere den konkrete sag yderligere.
- Generelt kan jeg dog sige, at vi som inkassobureau er underlagt god inkassoskik.
- Hvis vi har klienter, der hele tiden får indsigelser på deres sager, tager vi det op til revision, om de skal være kunder hos os, siger Maximailliam Frimmer.
- Vi skal bruge meget advokat- og supporttid på klienter, der får mange indsigelser. Det er ikke en god forretning for os. Desuden ønsker vi ikke at hjælpe virksomheder, der bliver ramt af mange indsigelser, hvor det desuden ser ud til, at indsigelserne er berettigede, tilføjer han.
Og netop indsigelser mod Marketing Savers inkassoregninger er der kommet bunker af, siden firmaet i sommeren 2019 aggressivt begyndte at kime nystartede danske virksomheder ned med billige tilbud på Facebook-annoncering og løfter om guld og grønne skove.
Vil ikke udtale sig
De seneste dage har Ekstra Bladet afsløret, hvordan de to unge iværksættere bag virksomheden har manipuleret flere af deres kunder for at lokke tusindvis af kroner ud af dem.
Via tomme løfter og kontrakter fyldt med ubehagelige overraskelser kan Ekstra Bladet dokumentere, at bagmændene Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo i mere end 30 tilfælde har formået at binde små erhvervsdrivende til kontrakter, der over en årrække kan løbe op i en samlet regning på op til 150.000 kroner for den enkelte kunde.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Arvin Mazaheri og Rasmus Gutfelt Skalbo til denne historie. Ud over at eje Marketing Saver driver makkerparret også flere tilknyttede firmaer, blandt andet Gutfelt Social, Future Social Holding og Telemarketing Saver.
Herunder kan du læse hele kontrakten fra Marketing Saver og se de fælder, som bagmændene har bygget ind i den. Klik på de gule felter for en nærmere forklaring: