Efter fest i Spanien: Prins testet positiv for corona

Belgisk prins smittet med coronavirus

28-årige prins Joachim af Belgien (i midten) er testet positiv med coronavirus, skriver Reuters. Foto: Ritzau Scanpix.
28-årige prins Joachim af Belgien (i midten) er testet positiv med coronavirus, skriver Reuters. Foto: Ritzau Scanpix.

27 personer - heriblandt den belgiske prins Joachim - var i tirsdag samlet til fest byen Cordoba i Spanien.

Det skriver Reuters.

Den belgiske prins er 28 år gammel og nevø til den belgiske konge Philippe.

Ifølge spanske medier, så overholdt festdeltagerne ikke de nationale coronarestriktioner, der forbyder forsamlinger på mere end 15 mennesker.

Spansk politi siger, at det har indledt en undersøgelse af festen.

Hvis det viser sig, at coronarestriktionerne er blevet brudt, kan det koste bøder på mellem 600 euro og 10.000 euro.

De 27 festglade mennesker er alle i karantæne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prinsen, der er kong Philippes nevø, er nu i karantæne med corona. Foto: Ritzau Scanpix.
Prinsen, der er kong Philippes nevø, er nu i karantæne med corona. Foto: Ritzau Scanpix.

Hoffet bekræfter
En talsmand for det belgiske hof bekræfter ifølge Ritzau, at prinsen, der er nummer ti i tronfølgen i Belgien, er testet positiv.

Talsmanden kan ikke bekræfte antallet af festdeltagere, men siger, at prins Joachim rejste til Spanien den 24 maj.

Han er stadig i Spanien.

Overrasket og vred
Rafaela Valenzuela, repræsentant for Spaniens regering i Cordoba, kalder festen 'totalt uansvarlig'.

Hun tilføjer, at det kunne have udløst en ny smittebølge og sendt spanierne tilbage i deres boliger med forbud mod at gå ud.

- Jeg er overrasket og vred. En episode af denne type stikker ud på et tidspunkt, hvor der er national sorg over de mange døde, siger hun.

35 kommentarer
Vis kommentarer