Efter flere års stormvejr: Nu rager Nykredit-toppen til sig

Nykredits topchef har millioner af grunde til at klæbe sig til taburetten

Topcheferne i Nykredit har tilsyneladende gjort et godt stykke arbejde med at kaste selskabet ud i stormvejr. I hvert fald får de nu lønforhøjelse. Foto: Thomas Borberg
Topcheferne i Nykredit har tilsyneladende gjort et godt stykke arbejde med at kaste selskabet ud i stormvejr. I hvert fald får de nu lønforhøjelse. Foto: Thomas Borberg

Gennem de sidste to år er det lykkedes ledelsen i Nykredit at sende koncernen ud i det ene stormvejr efter det andet, og det har de tilsyneladende gjort så godt, at de nu skal forkæles med mere i løningsposen.

Samfund - 3. okt. 2017 - kl. 08:26 Nykredit hæver bidragssatsen for 60.000 kunder

Topchef Michael Rasmussen har fået 13,3 millioner kroner i årsløn i 2017, hvilket betyder, at han har stoppet 1,2 million kroner mere i lommen, end han gjorde året inden.

Så er der fastholdelsesbonus
Ja, faktisk er det såmænd lykkedes koncernen at give en ekstra sjat penge til hele koncernens direktion, der inklusiv lønnen til Michael Rasmussen er steget fra 37,9 millioner kroner til 41,7 millioner kroner. Det er en stigning på 3,8 millioner kroner.

Se også: Nykredit-boss får gyldent håndtryk

Men her stopper gaveregnen ikke. Michael Rasmussen er blevet udstyret med en fastholdelsesaftale, som betyder, at hvis han bliver på pinden til december 2019, er der en årsløn i bonus.

Det samme gælder direktørerne Anders Jensen og David Hellemann, som dog skal blive til december 2020.

Samfund - 9. mar. 2016 - kl. 21:12 Oprørerne tabte, men Nykredit åbner øjnene: – Det er vist en ’shitstorm’

Bedste resultat nogensinde
Gennem de sidste år er ledelsen i Nykredit blevet kritiseret for at være magtsyg. Egentlig er det en medlemsejet virksomhed, men i 2016 kunne Ekstra Bladet sammen med flere andre medier påvise, at for almindelige låntager er det stort set umuligt at blive valgt ind i repræsentantskabet og få indflydelse.

Utilfredse kunder var samlet tirsdag aften i Kolding, hvor Nykredit holder møde (Foto: Ernst van Norde) Samfund - 8. mar. 2016 - kl. 19:13 Nykredit-demonstranter: Vi mangler ordentlighed

På det tidspunkt ville ledelsen have selskabet børsnoteret, men det blev droppet i november sidste år, da pensionsselskaberne PFA, PensionDanmark, PKA, AP Pension og MP Pension købte 17 procent af aktierne i selskabet.

I stedet er det koncernens bestyrelse, der har sørget for at få egne kandidater valgt ind. Især den nuværende formand for Forenet Kredit, der ejer Nykredit, Nina Smith har været særdeles udskældt. Men det er hun naturligvis også blevet betalt for. I 2016 fik hun samlet 859.000 i vederlag, mens hun nu er oppe på en million kroner i vederlag.

Nykredit kom ud af 2017 med et overskud på otte milliarder kroner, hvilket er det største overskud nogensinde.

Bestyrelsesformand i Nykredit Steffen Kragh begunder lønstigningerne i et skriftligt svar til Ekstra Bladet:

’Koncerndirektionen anført af Michael Rasmussen har på få år gennemført en forandringsproces, hvor virksomheden er blevet gjort mere effektiv, rentabel og kundeorienteret. Det stod allerede klart for et år siden og er også blevet bekræftet med det årsresultat, der lægges frem i dag. På den baggrund valgte vi i bestyrelsen at yde en lønforhøjelse til koncerndirektionen.’

Omkring fastholdelsesbonussen siger han:

’Bestyrelsen ønsker at øge sandsynligheden for at fastholde direktionsmedlemmer. De er vigtige kapaciteter i det fortsatte udviklingsarbejde, der skal til for at indfri de mål, der er aftalt med ejerkredsen.’

85 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere