Efter flere alvorlige angreb: Sådan vil regeringen stoppe hackere

Nyt udspil til cybersikkerhed præsenteres i dag. Følg pressemødet direkte herunder

Efter flere alvorlige hackerangreb på danske virksomheder varsler erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) nu en række tiltag, der skal forbedre den danske cybersikkerhed.

Så sent som i weekenden blev DSB udsat for et alvorligt hackerangreb, der gjorde det umuligt at købe billetter gennem DSB's app, på hjemmesiden, i billetautomater og i 7-Eleven-kiosker på stationerne.

Endnu værre gik det for A.P Møller - Mærsk, da virksomheden sidste år blev ramt af et cyberangreb. Angrebet lammede virksomhedens computere og it-systemer, der håndterer logistikken for skibe, containere og havneterminaler i hele verden.

Det er især danske virksomheder, der har problemer med it-sikkerheden. Ifølge en analyse fra Deloitte har 39 procent af små og mellemstore danske virksomheder ikke en tilstrækkelig balance mellem deres risikoprofil og it-sikkerhedsniveau, og derfor vil der i det nye plan især være fokus på sikkerheden hos virksomhederne. 

Foruden Brian Mikkelsen er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) med til at præsentere regeringens nye strategi for cyber- og informationssikkerhed. Følg præsentationen direkte over artiklen.

Se også: Virksomheder er et mere populært mål for hackerne: Her er fortjenester på op til 3,2 mia. kr.  

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere