Efter historisk cyber-angreb: 'Det kan blive langt, langt værre'

Europol fastslår, at der er tale om et globalt cyberangreb uden fortilfælde fra ukendte kriminelle

Rigspolitiet opfordrer alle, der er blevet ramt, til at hjælpe politiet med at kortlægge omfanget af angrebet ved at anmelde hændelsen på politi.dk eller ved at henvende sig til sit lokale politi på telefon 114. Foto: Schutterstock.com
Rigspolitiet opfordrer alle, der er blevet ramt, til at hjælpe politiet med at kortlægge omfanget af angrebet ved at anmelde hændelsen på politi.dk eller ved at henvende sig til sit lokale politi på telefon 114. Foto: Schutterstock.com

Et hackerangreb af hidtil usete dimensioner ramte fredag eftermiddag hospitaler, organisationer og virksomheder over hele verden.

I Danmark er mindst 300 computere ramt af virus.

Det betyder dog langt fra, at vi kan ånde lettet op, forklarer Peter Kruse, IT-sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, der arbejder med cybersikkerhed.

- Hvis man sammenligner os med andre lande, er vi ind til videre sluppet billigt. Men vi er slet ikke ude af farezonen. Den her virus spreder sig, og derfor kan næste bølge også blive langt, langt værre, fortæller Peter Kruse til Ekstra Bladet.

200.000 ramt
Europol fastslår, at der er tale om et globalt cyberangreb uden fortilfælde fra ukendte kriminelle.

Flere end 200.000 er blevet ramt i mindst 150 lande – men skadevirkningerne er formentlig blevet begrænset, fordi en sikkerhedsekspert fik bremset spredningen ved at tage kontrol over et internet-domæne.

I forbindelse med cyberangrebet er der blevet opsat en såkaldt Twitter-robot, der overvåger, hvor mange penge, folk har betalt i løsesum til de hackere, der siden fredag har inficeret flere end 200.000 computere verden over.

'Robotten' fungerer ved, at den tæller alle de overførsler, der sker til tre konti med den digitale valuta BitCoin. De tre BitCoin-konti er nemlig skrevet ind i den kode, der ligger i den spredte 'WannaCry'-virus, og det er altså til disse, at folk ramt af virussen kan overføre BitCoins

Kræver løsesum udbetalt
Mandag eftermiddag var der blevet overført 50.504 dollars, svarende til 342.000 danske kroner.

Ekstra Bladet har spurgt Peter Kruse, hvorvidt cyberangrebet kan være en afledningsmanøvre for noget større. Det mener han dog ikke:

- Jeg tror, at bagmændene har været ude efter én ting, og det er penge. Vi kan se, at omkring 200 personer har betalt løsesum, og det er peanuts i forhold til den skade, de har forvoldt.

- Hvordan er det lykkedes at stjæle en virus fra NSA, uden at det kan spores?

- Der er ingen tvivl om, at det er brand ærgerligt for NSA. De er en efterretningstjeneste, der skal forestille at passe på os, og nu er de blevet berøvet. Men jeg må også bare sige, at det ikke er mere avanceret, end at en enkelt person kan stå bag, og det er ikke raket-videnskab, fortæller Peter Kruse.

- Hvilken straf kan eventuelle bagmænd se frem til, hvis det lykkes at finde frem til dem?

- Det er et angreb uden fortilfælde, men jeg tror, man vil gå så langt som at kalde det sabotage og terroristvirksomhed. Der er nogle i USA, der er blevet idømt livstid for at hacke sig ind i banker, så det er slet ikke usandsynligt, at det samme kan gøre sig gældende i dette tilfælde, forklarer Peter Kruse og tilføjer:

- Angrebet har været som omfattende, at der ikke er et land, som ikke er blevet ramt. Der er ikke noget sted, bagmændene kan søge skjul, og der er ingen tvivl om, at efterforskningen vil blive prioriteret ekstremt højt af både Europol, FBI, CIA og Secret Service.

Hvis du er blevet ramt
Rigspolitiet opfordrer alle, der er blevet ramt, til at hjælpe politiet med at kortlægge omfanget af angrebet ved at anmelde hændelsen på politi.dk eller ved at henvende sig til sit lokale politi på telefon 114.

Se også: Hacker-angreb fortsætter: Japansk bilgigant ramt

Se også: Sikkerhedscenter advarer: Hacker-trussel mod Danmark er meget høj

Se også: It-sikkerhedsselskab: Danmark ramt af hackerangreb

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere