Efter jødemassakre: Folk demonstrerer med fuldautomatiske geværer

Efter et masseskyderi vil byen Pittsburgh ændre deres våbenlovgivning - det har fået folk på gaden med deres våben

Flere demonstrerede med deres våben på ryggen i Pittsburgh. Video: Ruptly

- Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og borgmesteren og hans kumpaner forsøger at presse den her lovgivning ned over hovedet på ordentlige borgere.

Sådan sagde Aaron Bernstine, der er repræsentant for det tiende distrikt i amerikanske Pennsylvania ude foran rådhuset i Pittsburgh mandag.

Han står sammen med en skare af folk, der alle bar våben i en form eller anden. De demonstrerede mod ny våbenlovgivning, der vil gøre det umuligt at købe semi-automatiske våben i Pittsburgh og give myndighederne rettigheder til at fratage visse personer, der er dømt ustabile, deres våben.

Se også: 11 dræbt ved masseskyderi i synagoge: Den anholdte nægter sig skyldig

- Vi har brug for vores våben til at beskytte os selv, siger Jody Corfield, som CBS har fanget under demonstrationen.

De seneste års værste masseskyderier i USA

USA har de senere år været ramt af flere masseskyderier.

Senest er mindst otte personer blevet dræbt og flere såret under en skudepisode ved en synagoge i Pittsburgh i staten Pennsylvania i USA.

Angrebet skete lørdag formiddag lokal tid, mens den jødiske synagoge Tree of Life var fuld af mennesker.

Læs her om nogle af de seneste års mest dødbringende masseskyderier i USA:

* 2018:

Februar: Den 19-årige Nikolas Cruz dræber 17 elever og ansatte, da han med en halvautomatisk riffel åbner ild mod dem på Marjory Stoneman Douglas High School i staten Florida.

* 2017:

Oktober: En 64-årig mand skyder mod flere tusinde koncertgængere fra sit hotelværelse i Las Vegas.

58 personer bliver dræbt, og 546 bliver såret i angrebet. Gerningsmanden begår selvmord efter angrebet, der er det blodigste i nyere amerikansk tid.

November: 25 personer og et ufødt barn mister livet, og 20 andre bliver såret, da Devin Patrick Kelley åbner ild mod en kirke i Sutherland Springs i Texas.

Gerningsmanden bliver efterfølgende fundet død.

* 2016:

Juni: 49 bliver dræbt, da 29-årige Omar Saddiqui Mateen skyder omkring sig i Orlando-natklubben Pulse i Florida, der fortrinsvis bliver besøgt af homoseksuelle.

Gerningsmanden bliver dræbt, da politiet rykker ind for at befri de gidsler, han har taget.

* 2015:

December: Ægteparret Syed Rizwan Farook og Tashfeen Malik åbner ild mod en forsamling af medarbejdere på Inland Regional Center i byen San Bernadino i Californien. 14 personer mister livet.

* 2012:

December: 20-årige Adam Lanza skyder først sin mor, før han dræber 20 elever og lærere på Sandy Hook Elementary School i Newtown i staten Connecticut.

Kilder: Ritzau, CNN Library, Vox.com, AFP og KDKA.

Den mulige ændring i lovgivningen kommer efter, hvad der er blevet døbt Tree of life-tragedien, hvor en mand 27. oktober 2018 åbnede ild i Tree of Life-synogogen i Pittsburghs jødiske kvarter. 46-årige Robert Gregory Bowers slog 11 mennesker ihjel og sårede syv.

Se også: Alle ofre identificeret: Gerningsmand dræbte koldblodigt 97-årig kvinde

De får fjender til landet
Skuddrabene var en reaktion på det arbejde, synagogen udfører i forhold til at hjælpe immigranter i USA - et program kaldet Hebrew Immigrant Aid Society (HIAS).

Inden skyderiet skrev Robert Bowers på det sociale medie Gab:

'HIAS kan godt lide at få indvandrere til landet, som slår vores folk ihjel. Jeg kan ikke bare sidde på sidelinjen og se mit folk blive slagtet.  Til helvede med jeres syn på sagen, jeg rykker ind.'

Se også: Gerningsmand i Pittsburgh ønskede alle jøder skulle dø

Men hvis det står til forsamlingen foran rådhuset, skal der ikke laves om på loven af den grund.

Det er menneskene, der er problemet
Kewin Cowey, der havde taget sin AR-15-riffel med til demonstrationen, var uforstående overfor de mulige våbenrestriktioner.

- Jeg har en AR-15 på ryggen lige nu. Den bruger jeg til at skyde til måls med, jeg bruger den til at skyde i min fritid. Jeg bruger den til at lære mine børn om ordentlig omgang med våben, og jeg bruger den til at beskytte mit hjem. Ingen af de ting burde kriminaliseres, siger han.

Robert D. Bowers har længe opsparet et ubændigt had til især jøder men også muslimske indvandrere i USA. Men først lørdag bragte den 46-årige enspænder sig selv ind i politiets søgelys. Foto: AP 112 - 28. okt. 2018 - kl. 09:04 Dødsskytte før angreb: 'Jøder er satans børn'

Jessica Ehlinger, der tog en lille pistol med, mente ikke det er våbene, der er problemet.

- De vil give vores våben skylden, men det egentlig problem er, hvem der får fat i våbene, siger hun.

Den anden side af vejen
Der mødte en håndfuld mennesker op, for at demonstrere mod demonstrationen ovre på den modsatte side af vejen. Jim Grant havde svært ved at forstå sine medborgere.

- Jeg synes, det er fuldstændig sindssygt, at der kommer så mange mennesker herind med deres våben fremme på den måde, siger han.

Cathy Coudriet, der også demonstrerede mod demonstrationen, følte sig utryg.

- Jeg går ned af den her gade hele tiden, og jeg føler mig truet i dag af de her mennesker, der er kommet ind i vores by for at fortælle os, hvad vi skal gøre, siger hun.

Foto: Jeff Swensen/Getty Images/AFP New Articles SE BILLEDERNE: Skyderi ved synagoge

Begge demonstrationer sluttede halvanden time efter de var startet. Demonstranter mod våbenlovgivningen har sagt, at de vender tilbage 24. januar, hvor der vil være offentlig høring om lovforslaget.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere