Den relativt nye internetudbyder Hiper oplever i disse dage en sand storm af vrede kunder, der er utilfredse med kvaliteten af netforbindelsen i påsken.
Således er virksomheden blandt andet på Facebook blevet mødt af en endeløs strøm af utilfredse kunder, der har oplevet store problemer i påskedagene og derfor blandt andet har haft problemer med at streame film som del af påskehyggen.
Tusindvis ramt af internetnedbrud: 'Helt vanvittigt'
På Hipers Facebook-side kan man læse, at forbindelsen i dagevis har været ustabil eller ikke eksisterende.
Hiper: Alt kører
Søndag formiddag melder internet udbydere så, at alt skulle køre som normalt igen.
- Det står glimrende til nu. Vi har haft noget debugging kørende og i løbet af natten er vores system blevet opdateret, så det nu kører helt stabilt, siger stifter og direktør i selskabet Stig Myken til Ekstra Bladet.
Kunder: Gu' gør det ej
- Tak til Hiper. Vi har brugt den ufrivillige pause fra internettet til at nyde vejret, gået lange ture, spillet bræt spil og ikke mindst snakket sammen TAK!, lyder det fra Claus Fenger Beck, mens Michael Dyrbo Birch er anderledes direkte i sin kritik:
Direktørens ord bliver dog ikke taget for gode vare blandt internetudbyderens Facebook-brugere, der for fleres vedkommende giver udtryk for, at man stadig oplever problemer, trods direktørens lovning på det modsatte.
- Det er simpelthen for useriøst med jeres service over påsken. Vi er stadig on and OFF på 4 dag og jeres driftstatus er det mest mangelfulde jeg længe har set!
Kommentarerne er fra søndag formiddag og står altså i skærende kontrast til Stig Mykens udmelding.
Al personale kaldt ind
- Hvis der er nogen problemer nu, er det enkeltstående problemer, siger Stig Mykens til Ekstra Bladet.
- Vi har indkaldt fuld bemanding for at kunne tage imod henvendelser fra vores kunder og svare på mails, spørgsmål og lignende, siger direktøren, der beklager de problemer Hipers udfald har skabt blandt kunderne i Påsken.
Hiper har omkring 25.000 kunder i Danmark. Det er uvist hvor mange af kunderne der har været ramt nedbrudene.