Efter kokain-stunt: Nu risikerer natklub at miste alkoholen

Natklubben Monsoon Club i Roskilde risikerer at miste alkoholbevillingen efter video, der var fyldt med hvidt pulver

Video: PR

Nok mener ejerne bag Monsoon Club i Roskilde selv, at det blot var et mediestunt, da de smed en video på Facebook, hvor det så ud til, at der blev taget hårde stoffer på klubben.

Men kampagnekumpanerne Ali Ahmad Ali Al-Nawas, Asmus Løvdahl Hansen og Jeff Albrechtsen Perling, der ejer klubben, risikerer nu et alvorligt efterspil på videoen.

Sådan ser det ud i videoen, når der gøres klar til at sniffe mel, flormelis eller kokain. Foto: Screenshot fra video Samfund - 17. maj. 2018 - kl. 17:35 Gymnasie-natklub med kontroversiel video: - Vi er sikre på det ikke er kokain

Marianne Kargaard sidder i bevillingsnævnet i Roskilde, og hun er i tvivl om, hvorvidt de tre er modne nok til at servere alkohol, hvis de er villig til at bruge hårde stoffer som et middel til at lokke gæsterne til klubben, uagtet om det er fiktivt. Derfor vil hun på næste møde i nævnet tage det op til diskussion, hvorvidt klubben skal have lov til at beholde dens alkoholbevilling:

- Jeg synes, at det er en forkastelig måde at håndtere det på. Jeg vil ikke sige, om de kan beholde bevillingen, men vi skal have en diskussion for, om der ikke er nogen grænser for, hvordan man reklamerer, siger hun.

Det dummeste
Som Ekstra Bladet kunne fortælle i går, har klubben lagt en video på Facebook, hvor man blandt andet kan se en kvinde ligge, mens der bliver lagt hvidt pulver i hendes kavalergang. Desuden vises det, hvordan hvidt pulver hakkes med et kreditkort.

I den forbindelse udtalte de tre ejere:

- Jo mere man provokerer, jo mere omtale får man også.

Samfund - 17. maj. 2018 - kl. 19:39 Politi efter natklubs 'kokain'-video: - Noget af det dummeste

Dog fandt de hurtigt ud af, at det nok var en dårlig kampagnestrategi, som de havde lagt:

- Lige nu arbejder vi på at få lavet en anden video, vi kan lægge op.

- Vi har måske ikke helt gennemtænkt, at folk tager det så tungt, lød det, ligesom de forsikrede, at det ikke er kokain:

- Vi er 100 procent sikre på, at det ikke er kokain.

Men blandt andre Marianne Kargaard tager det særdeles tungt:

- Hvis de mener, at dårlig reklame er bedre end ingen reklame, synes jeg, at man seriøst skal overveje, om det er en form for forretningsdrivende, som vi gerne vil have, siger hun.

Også Jan Johannesen, der er politiassistent hos Roskilde Politi og sidder i bevillingsafdelingen, er kritisk over for videoen. Han har tidligere sagt til Ekstra Bladet:

- Hvis det er en reklame for stoffer i nattelivet, er det noget af det dummeste, jeg har set.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere