Efter konkurs-kaos: Spies i nye problemer

Rejsebureauet Spies meddelte, at alle flyrejser tirsdag ville ske som planlagt. Tre af dem letter dog ikke

Hvordan er du stillet som forbruger, hvis et flyselskab går konkurs? Få svaret her. Producer: Martin Lorentsen

En række passagerer, som tirsdag aften skulle være rejst med rejsebureauet Spies Rejser, er ikke kommet afsted som planlagt.

Tre Thomas Cook Airlines Scandinavia-fly kan ikke lette på grund af problemer med leasingkontrakter med flyene.

Det skriver TV2, som har talt med Lisbeth Nedergaard, der er kommunikationschef hos Spies.

Thomas Cook Group ejer Spies Rejser, men ejerselskabet endte natten til mandag med at være gået konkurs.

Det skabte grus i maskineriet hos Spies, som mandag måtte aflyse afgange, og tusindvis af danskere strandede dermed på feriedestinationen i udlandet.

Mandag aften åndede en række passagerer formentlig lettet op, efter at det blev meldt ud, at licenserne til flyene var flyttet fra England til det nordiske selskab. Dermed ville Spies flyve normalt fra tirsdag, lød meldingen.

Det er uvist, hvor mange Spies-passagerer der er ramt af aflysningerne tirsdag.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere