Efter kritik: Hjerteforeningen stopper uvidenskabelige råd

Efter hård kritik trækker Hjerteforeningen nu to alternative behandlere fra pilotprojektet "P.S. I Love You"

(ARKIV) Hjerteforeningen har brugt seks millioner kroner på det projekt, der nu bliver markant ændret efter kritik. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
(ARKIV) Hjerteforeningen har brugt seks millioner kroner på det projekt, der nu bliver markant ændret efter kritik. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Hjerteforeningen stopper samarbejdet med to alternative behandlere, der under projektet 'P.S. I Love You' har promoveret behandling af hjertesygdommen fuldkommen uden lægefagligt belæg.

Det sker, efter at blandt andre Berlingske har bragt kritik af projektet.

- De to koncepter, der af 'P.S. I Love You' formidles som 'stemmer', skaber forvirring om Hjerteforeningens faglige ståsted og anbefalinger, skriver direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft i en pressemeddelelse.

'P.S. I Love You' er et pilotprojekt under Hjerteforeningen, der har til formål at nå personer uden for foreningens normale målgruppe ved at promovere flere alternative behandlingsformer - beskrevet som 'koncepter' og 'stemmer'.

Specielt promoveringen af to af disse, 'Den Holistiske Doktor' og 'Mindblown' har fået kritik. Blandt andet fra Lægeforeningen.

- Der er ingen tvivl om, at Hjerteforeningen udfordrer sit eget fundament med det her univers, fordi det ligger så langt fra det meget læge- og sundhedsfaglige, som de ellers normalt er i byen med, sagde formand Camilla Noelle Rathcke i sidste uge til Berlingske.

'Den Holistiske Doktor', Marianne Kirkskov, har på projektets hjemmeside oplyst om blandt andet fjernhealing. Hun har tidligere på YouTube har forsøgt ved tankens kraft at suge al coronavirus ind i jordens midte.

'Mindblown' har postuleret, at hjerter kunne kommunikere med hinanden.

Hjemmesiden for 'P.S. I Love You' består efter nyheden hovedsageligt af veganske opskrifter og en brevkasse med psykoterapeuten Stig Danker Hjort, der blandt andet har udgivet bøgerne 'Selvhypnose' og 'Krishnamurtis Psykologi'.

- Vi tror uændret på, det er vigtigt, at vi har mod til at afprøve nye kommunikationsformer og udvikle forebyggelsesstrategier, som unge mennesker finder meningsfulde. For i Danmark kan op til 80 procent af hjertesygdomme forebygges.

- Det er Hjerteforeningens ambition at bidrage til, at Danmark har den mest hjertesunde befolkning i verden. Det kræver nytænkning og ikke mindst viljen til at ville eksperimentere og lære, skriver Anne Kaltoft yderligere i pressemeddelelsen.

Hjerteforeningen har brugt seks millioner kroner på projektet. Foreningen er en af Danmarks største patientforeninger med omkring 130.000 medlemmer og 141 ansatte.

I 2019 havde foreningen samlede indtægter fra arv og indsamlinger på 184,5 millioner kroner og en egenkapital på 193 millioner kroner.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.