Efter lang strid: Ny ejer vil åbne Danmarks næstældste værtshus igen

Den nye ejer af det kendte værtshus Skindbuksen proklamerer, at han igen vil åbne op for stedet, efter det har været lukket ned i en uge

Det legendariske værtshus Skindbuksen i indre by skal åbnes igen, fortæller ny ejer. Foto: Stine Tidsvilde
Det legendariske værtshus Skindbuksen i indre by skal åbnes igen, fortæller ny ejer. Foto: Stine Tidsvilde

TIP OS: Kender du mere til sagen eller dens parter? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk.

Det københavnske værtshus Skindbuksen, der har skænket fadøl siden 1728 og dermed er landets næstældste af slagsen, vil fortsætte med at lange skummende fadøl over biksen, selvom man nu har haft lukket i en uge.

Det fortæller den nye ejer, ejendomsinvestor Anders Vestergaard-Jensen, til Berlingske Business.

- Vi er kun interesseret i at bevare det stykke københavnerhistorie. Det er godt for forretningen, og det er et af Københavns ældste værtshuse, så det skal bare fortsætte, siger han til erhvervsmediet.

Den lidt overraskende udmelding kommer efter et mærkværdigt forløb, hvor værtshusets restaurantchef Michael Olsen i sidste uge troede, at han havde købt stedet, men til sidst blev overhalet indenom af en ny ejer, der havde givet et bedre tilbud.

Forinden har der i mere end et år verseret en strid mellem ejerne af Skindbuksen og ejerne af selve ejendommen, der ifølge førstnævnte har forsøgt at presse dem ud. Det samme har været tilfældet for naboen Hviids Vinstue, der har anklaget kendis-advokaten Claus Molbech for at stå bag.

Forrige sommer blev striden for alvor kendt i offentligheden, da en ølslange ind til Hviids Vinstue blev klippet over, så over 2.000 liter øl flød ud i gården.

Anders Vestergaard-Jensen afviser, at han har noget med striden at gøre, selvom hans selskaber er tilknyttet Claus Molbechs adresse.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen