Efter Malik: Pas på bølgen

Vejrvært Peter Tanev advarer danskerne om ikke at ånde lettet op for tidligt, for efter stormen følger forhøjet vandstand

Kulingkender Peter Tanev trives i stærk blæst, men han er godt klar over, at han skal huske at styre sin begejstring. Privatfoto
Kulingkender Peter Tanev trives i stærk blæst, men han er godt klar over, at han skal huske at styre sin begejstring. Privatfoto
Følg Samfund

- Pas på derude, men husk også at nyde det, når det knager godt i taget.

TV2’s Vejrvært Peter Tanev, der også kalder sig vejrnørd og engang udgav bogen 'Decemberorkanen' om den vilde vind i 1999, ved godt, at han skal finde balancen mellem egen begejstring og andres mulige ulykke. At han ind i mellem lige skal holde - vejret.

For han har før fået kritik for at juble med stormstyrke, mens andre med bekymring har fulgt et uvejrs tiltagende kraft.

- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg kun er fascineret af ekstremt vejr, fordi den slags er spændende for en vejrnørd. Jeg er selvfølgelig ikke fascineret af alle de følger, som det kan bringe med sig.

- Men udover corona er det kun vejret, der kan sætte samfundet i stå. Det påvirker os alle, og vi kan ikke gøre så meget ved det, tilføjer Peter Tanev, der med spænding har fulgt de seneste prognoser for weekendens storm, Malik, der kan give vindstød af orkanstyrke.

- Læser du modellerne, så ser det ret voldsomt ud, og ikke mindst kysterne i Nord- og Vestsjælland kan blive ramt hårdt, mener han.

– Der kommer også gang i den i det nordvestlige Jylland, men de er ligesom mere vant til det og husker at tage trampolinen ind.

- Det er meget lang tid siden - faktisk mere end 600 dage - vi har haft en regulær storm, så derfor kan der også være flere trætte træer, rådne grene og andet faldefærdigt i spil til at vælte.

Det er to år siden, Laura ryddede op, så der kan være mange træer og grene, der kan knække denne gang. Foto: Andreas Merrald
Det er to år siden, Laura ryddede op, så der kan være mange træer og grene, der kan knække denne gang. Foto: Andreas Merrald

DMI navngiver på skift vore storme med pige- og drengenavne. Denne gang har man valgt Malik, der på grønlandsk betyder bølge. Og det kan vise sig at være et meget præcist navnevalg, mener Peter Tanev.

- Efter stormen kan der komme en bølge ned gennem vores farvande, som kan give forhøjet vandstand. Det er lidt fascinerende, at når folk tror, stormen har lagt sig, så kommer højvandet.

Af samme grund har han søndag valgt at følge vandstanden i bunden af Roskilde Fjord, mens han lørdag er på plads i i Nordsjælland.

DMI kom fredag formiddag med et udvidet varsel for Maliks hærgen.

Lørdag eftermiddag og frem mod søndag morgen er det således ikke kun Nord- og Nordvestjylland, der bliver ramt, men også det nordlige Fyn, det nordlige og nordvestlige Sjælland samt Bornholm.

I resten af landet er der udsendt varsel om vindstød af stormstyrke.

Den kraftige blæst forventes at kunne skabe problemer for trafikken i form af væltede træer og lukkede broer, og følgerne af blæsten kan vise sig at give yderligere problemer.

Den seneste storm, Laura, ramte Danmark i marts 2020.

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+