Efter mareridtsfredag på motorvej: Minister afviser 'let løsning'

Ifølge transportministeren er det ikke muligt at lede trafik over i modsatte spor, når trafikuheld spærrer Vejlfjordbroen

E45 var spærret i nordgående retning 15. marts mellem 8 og 14.30, da en lastbil forulykkede på Vejlefjordbroen. Privatvideo

Når trafikuheld lukker Vejlefjordbroen, sander Vejle midtby til af bilister på omfart.

Senest var der trafikalt kaos 15. marts, hvor en lastbilchauffør fik et ildebefindende midt i morgenmyldretiden, forulykkede og spærrede broen i nordgående retning i over seks timer.

Det sendte flere tusinde ekstra biler ned gennem Vejle, hvilket byens vejnet har svært ved at håndtere.

Det trafikale kaos fik byrådsmedlem Morten Kristensen (SF) til at spørge transportminister Ole Birk Olesen (LA) om mulighederne for at lede trafikken over i modsatte spor på motorvejen, når uheldet er ude. Det er det, som Vejle Amts Folkeblad betegner som den 'lette løsning' på det trafikale kaos.

Nu er ministeren så kommet med det nedslående svar, at det vil være for besværligt og langsommeligt at fjerne autoværnet i midterrabatten.

'Dette betyder, at det formentlig vil tage 2-4 timer at etablere en overledning, idet autoværnet først skal skæres over flere steder og derefter fjernes, og der skal etableres den nødvendige opsætning af afmærkning, der leder trafikken over i modsatte retning og tilbage igen, samt på langs af hele overledningsstrækningen,' skriver ministeren i sit svar, som han har fået af Vejdirektoratet, ifølge vafo.dk.

En anden årsag til den langsommelige proces er, at der skal rekvireres specialentreprenør og fremskaffes afmærkningsmateriel.

Fatter ikke en fis
Det svar fatter byrådsmedlem Morten Kristensen ikke flyvende fis af. Mest fordi ministeren slet ikke forholder sig til at lave en mere permanent løsning.

- Jeg forstår slet ikke, at ministeren vil lægge navn til sådant et svar.

- Hvem siger, det skal være nødvendigt at skære i autoværnet? Jeg ser ofte ved tunneller i blandt andet Norge, at man her har etableret muligheder for at føre trafikanterne over i anden vejbane. Her er lavet huller og kørespor i autoværnet, og de bliver anvendt, når der er sket alvorlige og langvarige uheld og ved vejarbejde, siger Morten Kristensen til vafo.dk.

Se også: Motorvejs-kaos: Jysk borgmester kræver havnetunnel

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere