Efter maskeringsforbud: Demonstranter indtager gaden

Et nyt maskeringsforbud i Hongkong skaber stor vrede blandt demonstranter, som lørdag nat lokal tid er gået på gaden for at protestere mod forbuddet

Demonstranter er gået på gaden i Hongkong for at demonstrere mod maskeringsforbuddet, der er trådt i kraft natten mellem fredag og lørdag lokal tid. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Demonstranter er gået på gaden i Hongkong for at demonstrere mod maskeringsforbuddet, der er trådt i kraft natten mellem fredag og lørdag lokal tid. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix

Et maskeringsforbud vil fra midnat mellem fredag og lørdag lokal tid blive indført i Hongkong.

Det meldte Hongkongs regeringschef Carrie Lam til en pressekonference tidligere fredag. Forbuddet er nu trådt i kraft.  

Maskeringsforbuddet bliver indført efter mange måneders demonstrationer med voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi, som kulminerede, da en mand blev skudt i brystet af en politibetjent under en demonstration i denne uge.

Overtræder man det, kan man risikere mellem seks måneder og et år i fængsel.

Forbuddet er et forsøg på at neddæmpe oprøret, men det ser nu ud til at kunne få den helt modsatte effekt.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Regeringschef Carrie Lam meldte til en pressekonference fredag ud, at et maskeringsforbud ville blive indført i Hongkong fra midnat mellem fredag og lørdag lokal tid. Forbuddet er nu trådt i kraft. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix

Samler sig i gaderne
Adskillige demonstranter er nemlig gået på gaden som reaktion på maskeringsforbuddet.

Ifølge BBC er en række bygninger, banker og stationer blevet vandaliseret af demonstranterne, og politiet har anvendt tåregas ad flere omgange.

Flere aktivister opfordrer andre demonstranter til at påføre sig masker i protest.

Hongkongs historie

Hongkong var en britisk koloni i mere end 150 år, inden den i 1997 blev givet tilbage til det kinesiske styre under aftale om, at byen skulle kunne bevare en del af sin autonomitet.

Det betød, at befolkningen i Hongkong fik lov til at bevare deres ytrings- og forsamlingsfrihed samt at byen har sit eget retssystem.

I 2047 skal Hongkong igen høre under kinesisk styre.

Frygter at blive genkendt
I mange af demonstranternes øjne er maskeringsforbuddet en indskrænkning af deres frihed. En stor del af demonstranterne bærer nemlig masker, fordi de frygter at blive genkendt og straffet af myndighederne.

Se også: Politiet i Hongkong vil stoppe optøjer med udgangsforbud

Oprøret i Hongkong udsprang af, at regeringen ville indføre en lov, som gjorde det muligt at udlevere borgere til Kina til retsforfølgelse. Loven blev senere trukket tilbage som følge af befolkningens store utilfredshed.

Demonstranterne har krævet, at regeringschef Carrie Lam trækker sig, og at styret i Beijing skal have mindre indflydelse på Hongkong.

Demonstrationerne har varet i flere måneder, og nu ser det ud til, at de - trods maskeringsforbuddet - vil fortsætte. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Demonstrationerne har varet i flere måneder, og nu ser det ud til, at de - trods maskeringsforbuddet - vil fortsætte. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix

Voldsomme kampe i Hong Kong. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 1. okt. 2019 - kl. 10:53 Heftige kampe: Demonstrant skudt af politiet
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere