Annonce:
Annonce:

Efter massiv modvind: Træpillefirma ændrer kurs

En nordjyde er havnet i en shitstorm efter at have sat sig for at sælge træpiller til halv pris. Nu tager hans firma konsekvensen

Pinderup Træpiller havde adresse i denne bygning i Dronninglund, men har nu flyttet adresse. Foto: René Schütze
Pinderup Træpiller havde adresse i denne bygning i Dronninglund, men har nu flyttet adresse. Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Samfund

Har du bestilt træpiller gennem Pinderup Træpiller, eller ved du noget om sagen? Så skriv til journalisten her.

Pinderup Træpiller vil sælge træpiller til halv pris, men ikke alle er lige begejstrede for firmaets gode tilbud.

Firmaet har været i stiv kuling, fordi branchen har været i tvivl om, hvorvidt firmaet overhovedet kan finansiere en fabrik og levere alle ordrerne.

Inden kritikerne kom på banen, var der dog gang i forretningen. For Pinderup Træpiller har - ifølge deres egen opgørelse - modtaget 900 ordrer, som svarer til træpiller til en værdi af 4,2 millioner kroner.

Shitstorm
'Jeg er selvsagt voldsomt berørt over den storm, vores virksomhed er havnet i', skriver Anders Pinderup, der talsmand i firmaet, i en mail til Ekstra Bladet.

Annonce:

Selv mener han, at Pinderup Træpiller er blevet vurderet på et forkert grundlag, da han tidligere er blevet citeret for, at fabrikken vil kunne producere 20 tons træpiller i timen, men til Ekstra Bladet fortæller han, at det kun drejer sig om 2 tons.

Dog kan den specifikke maskine, som Anders Pinderup henviser til, kun producere ét ton i timen.

Selvom kritikken ifølge talsmanden beror på en misforståelse, har Pinderup Træpiller altså alligevel meldt ud, at alle reservationer bliver ophævet.

Desuden vil firmaet også flytte til en ny adresse, da DSI Dantech, som ejer lokalerne, har opsagt aftalen.

Hvor Pinderup Træpiller flytter til vides endnu ikke.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Her holdt Pinderup Træpiller til. Lokalerne er tomme og var det også, da Nordjyske lagde vejen forbi for at tale med Anders Pinderup. Foto: René Schütze
Her holdt Pinderup Træpiller til. Lokalerne er tomme og var det også, da Nordjyske lagde vejen forbi for at tale med Anders Pinderup. Foto: René Schütze
 

Ordrerne er ikke annulleret
Selvom kundernes reserverede beløb nu vil blive ophævet, betyder det ikke, at ordrerne bliver annulleret. Det skal man selv aktivt gå ind at gøre.

- Det stiller os i en rigtig dårlig situation. Vi kommer til at sende varer afsted uden at være garanteret betaling, forklarer Anders Pinderup over telefonen til Ekstra Bladet.

- Men hvis I mener at have alt på det rene, hvorfor har I så taget beslutningen?

Annonce:

- Det er noget, vi har snakket om gennem flere dage, og vi har vendt det med vores advokat. På denne måde kan vi imødekomme vores kunder og arbejde på det vigtige nemlig at få vores træpillefabrik op at køre.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Træpiller til halv pris

  • Pinderup Træpiller slog sig op på at sælge træpiller til 3500 kroner per ton, som var det halve af, hvad konkurrenterne kan tilbyde
  • De seneste par måneder er prisen for træpiller på markedet steget fra 2000 kroner per ton til 6000-7000 kroner per ton

Kilde: Nordjyske, Ekstra Bladet

Pinderup Træpiller oplyser over for Ekstra Bladet, at de har et samarbejde med Clearhaus i forhold til betalinger.

'Virksomheden sikrer, at der ikke hæves penge på kundernes konti, før varen er afsendt. Der bliver med andre ord ikke trukket penge, før træpillerne er på vej til kunden'.

Dog stemmer det ikke helt overens med Clearhaus' procedure.

'Clearhaus går ikke konkret ind og sikrer, at penge først udbetales, når der er sket levering, men overordnet bruger vi store kræfter på at overvåge, om forbrugerne får leveret det, de har bestilt', skriver virksomheden i en mail til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Miljøgodkendelse:

  • Indtil nu har Pinderup Træpiller ventet på svar fra Brønderslev Kommune vedrørende en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 på adressen Dronninglundvej 16
  • Kommunen har pr. 21. september 2022 afgjort, at det ikke er en nødvendighed, hvilket Ekstra Bladet har set dokumentation for
  • Dog er firmaets adresseflytning 'væsentlig for vurderingerne'

Konkurser bag sig
Ekstra Bladet har tidligere skrevet om, at branchen har været i tvivl om, hvorvidt den nordjyske træpillefabrik vil blive en realitet.

Annonce:

Her ønskede vi svar på, om kunderne skulle være nervøse for fabrikkens tilblivelse, da Anders Pinderup har en række selskaber bag sig, som er blevet tvangsopløst efter konkurs. Men han mener ikke, at man skal bedømme ham på fortidens fejl.

- Det er ikke noget, kunderne skal være nervøse for, siger han.

Anders Pinderup forklarer videre, at man har kunnet forudbestille træpiller, fordi firmaet ville give folk en chance for at købe billigt, selvom der ville være en leveringstid på 30 til 60 dage. Men også for at se, hvilket marked de kom ud i, selvom der endnu ikke er en fabrik.

- Vi havde dog ikke regnet med, at det ville stikke sådan af, som det har gjort, lyder det.

Et stigende antal danskere ser sig nødsaget til at fyre med solsikkepiller, selvom det forurener 20 gange så meget som træpiller

Et stigende antal danskere ser sig nødsaget til at fyre med solsikkepiller, selvom det forurener 20 gange så meget som træpiller.

De bedste el-råd: Sådan undgår du chok-regninger

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: