Efter massiv prisstigning: Godt nyt for 14.000 danskere

I Viborg falder prisen på varmeregningen nu for de utilfredse borgere

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Ved årsskiftet steg prisen for fjernvarme voldsomt i flere af landets kommuner.

I gennemsnit er prisen på tværs af de 98 kommunale værker steget med 1595 kroner for et parcelhus på 130 kvadratmeter. Men i Viborg Kommune har der været tale om en endnu større stigning.

Lavere priser på naturgas betyder dog, at varmeprisen falder fra 1. oktober i år og igen til 2020 for de kunder, der får deres fjernvarme fra det kommunale selskab Energi Viborg.

FAKTA: Her stiger varmeregningen mest

I alt 173 fjernvarmeværker i hovedsageligt landområder har indtil 1. januar 2019 modtaget et statsligt tilskud kaldet grundbeløbet.

Indtil nu har kun 98 af varmeværkerne offentliggjort priser efter tilskuddets afvikling, og det viser prisstigninger for tusinder af danskere. De resterende 75 værker har forskudt regnskabsår, hvorfor de først kan ændre priser til sommer.

I gennemsnit er prisen på tværs af de 98 værker steget med 1595 kroner for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

Nedenfor vises de 20 fjernvarmeværker, der har hævet prisen mest fra december 2017 til januar 2019.

Det første tal viser den årlige pris for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

Det andet tal viser, hvor meget prisen er steget for et sådant hus fra december 2017 til 1. januar 2019.

Her stiger priserne mest:

Toftlund Fjernvarme: 18.016 / 8694.

Gram Fjernvarme: 20.784 / 8259.

Taars Varmeværk: 20.643 / 8003.

Videbæk Varme: 8908 / 7946.

Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk: 14.500 / 7919.

Vrå Varmeværk: 16.089 / 7127.

Tørring Kraftvarmeværk: 17.113 / 6963.

Faaborg, FFV Varme: 15.834 / 5883.

Aulum Fjernvarme: 15.375 / 5500.

Tim Kraftvarmeværk: 16.619 / 5204.

Bramming Fjernvarme: 13.956 / 5201.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab: 17.131 / 5111.

Dronninglund Fjernvarme: 16.408 / 5021.

Give Fjernvarme: 12.216 / 4963.

Holsted Varmeværk: 17.838 / 4525.

Viborg Fjernvarme: 17.032 / 4472.

Ejby Fjernvarme: 14.559 / 4299.

Løgstør Fjernvarmeværk: 16.166 / 4019.

Jægerspris Kraftvarme: 13.098 / 3965.

Gudenådalens Energiselskab (Bjerringbro): 15.613 / 3959.

Pris steg 50 procent
Og nyheden er kærkommen for de godt 14.000 danskere, der bliver omfattet af prisfaldet. 1. januar måtte de nemlig til at punge ud med en særdeles høj pris for at varme hytten op.

Under store protester fra viborgenserne steg prisen for en gennemsnitsbolig på 140 kvadratmeter fra godt 9500 kroner til knap 14.200 kroner årligt.

Men de faldende priser på naturgas medfører nu, at prisen for en MegaWatttime fra 1. oktober sænkes med 94 kroner fra nuværende 533 kroner til 439 kroner.

Hos Viborg Fjernvarme forventer man også, at prisen falder igen til 2020, fortæller direktør Morten Abildgaard:

- Vi korrigerer altid budgettet midt på året, og i den sammenhæng indgår selvfølgelig, at Energi Viborg har meldt en lavere varmepris ud for årets fjerde kvartal. Men når vi opdaterer budgettet, ser vi også nærmere på, om det faktiske forbrug af varme for det første have år afviger væsentligt fra det, som vi har budgetteret med.

- Gør det det - i enten opadgående eller nedadgående retning - retter vi budgettet til med virkning fra andet halvår, siger han til Viborg Folkeblad.

Energi Viborg regner med, at en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn vil spare op mod 330 kroner på regningen 1. oktober.

Se også: Regeringens korstog mod fjernvarmen kan sende milliardregning til kunderne

Se også: Tusindvis af fjernvarmekunder får heftigt prissmæk

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere