Efter medieforlig: Nu har sparekniven nået radioavisen

Oven på medieforliget, hvor der blev skåret betydeligt hos DR, vil koncernen nu skære ned på radioavisen

Radiolyttere hos DR må for fremtiden vænne sig til at lytte til den samme radioavis.

Det sker som konsekvens af det smalle medieforlig, regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Forliget betyder store besparelser i DR og et af de steder, hvor sparekniven rammer er altså radioavisen.

Mens middagsradioavisen fastholder sin længde på 15 minutter vil der ikke længere være radioaviser designet til de forskellige kanaler.

Dermed bliver specielt radioaviserne på P1 skåret ned i tid.

- Det bliver svært at tilfredsstille alle. En P1-lytter vil nok finde en P4-radioavis lidt for smart og kæk, mens en typisk P4-lytter vil vurdere en P1 radioavis som tør og kedelig, siger tillidsmand Michael Olesen til Kristeligt Dagblad.

På mandskabssiden betyder nedskæringerne, at redaktionen går fra 20 til 15 mand, der skal producere radioaviserne på DR's radiokanaler.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere