Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224
Der var ikke grænser for glæden, da ISS i 2015 vandt den såkaldte facility aftale med DSB, der betød, at selskabet blandt andet skulle varetage vedligehold, drift og rengøring hos DSB.
Smilet er dog tilsyneladende tørret af mundvigene, der i stedet er lukket i, når det snakken falder på de rulletrapper på hovedbanegården, der de seneste dage har forulempet adskillige personer.
Her er fejlene på DSB's rulletrapper: Afskærmninger var repareret med gaffatape
I 2015 kunne ISS offentliggøre, at selskabet havde vundet kontrakten til over en milliard kroner. I en pressemeddelelse sagde Martin Gaarn Thomsen, adm. dir. for ISS Danmark.
- Det er en meget vigtig aftale for os. Det nye partnerskab med DSB er endnu et eksempel på, at vi formår at løfte en stor single-service kunde til et nyt niveau.
DSB-chef om lukkede rulletrapper: - Det kan jeg ikke komme ind på
Arbejder på redegørelse
I dag hedder ISS' øverste direktør i Danmark Flemming Bendt. Han ønsker tilsyneladende ikke at stå til ansvar for rulletrapperne. I hvert fald er det selskabets kommunikationsrådgiver Trine Dalsten, der har fået æren af at sende et skriftligt svar, hvori det lyder:
'Jeg sender hermed et skriftligt svar fra ISS Danmark:
Det er en sag, vi tager meget alvorligt. Vi har et tæt samarbejde med DSB om en redegørelse, og indtil vi har detaljerne på plads, kan vi ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt. Vi arbejder på at have den på plads så hurtigt som muligt.'
DSB lukker alle rulletrapper på Hovedbanegården
Som Ekstra Bladet tidligere i dag kunne beskrive, skulle trapperne have haft eftersyn i marts. Det skete ikke, og i weekenden er adskillige kommet galt af sted på rulletrapperne på Københavns Hovedbanegård.
Ulykke på hovedbanen: Metalskinne kvæster 10-årig pige
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224