Efter ny aftale: Disse boligejere bliver hårdt ramt

Boligøkonomer vurderer, at andelsboliger bliver hårdt ramt af den nye aftale, der er indgået i Folketinget

Flere boligøkonomer forventer, at andelsboligforeninger vil tabe værdi som følge af en aftale indgået af et flertal i Folketinget.

En af disse økonomer er Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

- Det bliver ret forskelligt for den enkelte andelsbolig. Men overordnet set vurderer vi, at aftalen vil have en priseffekt på 10-20 procent for de fleste andelsboligforeninger, siger hun.

- En del af de andelsboligforeninger vil nok ligge i den lave ende af den skala, siger Lise Nytoft Bergmann.

Ifølge boligminister Kaare Dybvad (S) er økonomerne for hurtigt ude, da de blandt andet ikke kan have set det konkrete lovforslag. Han mener, at de undervurderer aftalens forsøg på at friholde andelsforeningerne.

Aftale mod boligspekulanter
Efter et bittert opgør i rød blok endte De Radikale på sidelinjen, da regeringen torsdag aften indgik en længe ventet boligaftale.

Aftalen skal gribe ind over for især udenlandske boligspekulanter, der opkøber lejeboliger i København og sætter huslejen op.

Konkret vil et flertal i Folketinget indføre en karensperiode, så boligudlejere fremover skal vente fem år, før de kan sætte huslejen op efter renovering af lejeboliger.

Ventetiden skal sætte en stopper for kortsigtet spekulation. Den har ramt de billige lejeboliger i København, som er blevet opkøbt af blandt andet udenlandske kapitalfonde. De bruger boliglovens paragraf 5, stk. 2 til at renovere lejeboligerne for efterfølgende sætte huslejen markant op.

223 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere