Efter nye regler: Slut med svenske skolefotos

I en række svenske kommuner må eleverne ikke længere få taget klassebilleder, efter EU-regler om persondata-beskyttelse er trådt i kraft

En række svenske skoler vil ikke længere tage klassebilleder. Billedet er fra en dansk folkeskole. Foto: Finn Frandsen
En række svenske skoler vil ikke længere tage klassebilleder. Billedet er fra en dansk folkeskole. Foto: Finn Frandsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Med det nye skoleårs begyndelse har en række svenske kommuner besluttet, at skoleeleverne ikke længere skal have taget klassefotos.

Beslutningen er taget på baggrund af EUs nye persondataforordning, den såkaldte GDPR, som betyder, at der skal hentes tilladelse fra børnenes forældre, før billederne bliver taget, skriver SVT.

For besværligt
Malmø er en af de kommuner, der ikke længere vil fotografere børnene samlet.

Her fortæller administrativ leder af grundskolen i Malmø, Mats Johnsson, at beslutningen skyldes, at processen simpelthen kommer til at kræve for meget administrativt arbejde.

En række skoler kommer dog alligevel til at tage billederne i indeværende skoleår. Det skyldes, at de allerede har indgået aftaler med virksomheder om fotografering, som de ikke kan bryde.

De pågældende skoler er blevet bedt om at indhente de nødvendige tilladelser fra forældrene, og har samtidig fået besked på ikke at indgå nye aftaler fremadrettet.

219 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere