Efter nyt krav i ghettoplanen: Hold fingrene fra børnechecken

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er blevet enige om en stramning i deres ghettoplan. Ekstra Bladet tog ud i de udsatte områder for at høre fra dem, det hele går udover

Nisa på 4 år og Metin på 7 år har ikke gået i vuggestue, men de snakker flydende dansk. Foto: Henning Hjorth
Nisa på 4 år og Metin på 7 år har ikke gået i vuggestue, men de snakker flydende dansk. Foto: Henning Hjorth

Børnene griner på legepladsen, mens forældrene sludrer ved de mange træbænke.

Vi er i et af de såkaldte ghettoområder på Nørrebro i København.

Et sted som for udenforstående nok virker lidt mere skræmmende og dystert end den gennemsnitlige villavej. Men mandag aften ånder alt øjensynligt fred og ro.

Der er dog én ting, der nager under overfladen.

Se også: Glad for at komme på ghetto-liste: - Det giver nogle fordele for os  

Tvang
Regeringen har i samarbejde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nemlig vedtaget endnu et punkt til deres ghettoplan. En plan, der har til formål at nedbryde og forebygge ghettodannelse.

Det nye punkt i planen lyder på, at børn fra udsatte boligområder skal i vuggestue eller dagpleje, når de fylder et år, selvom forældrene ikke ønsker ønsker det.

Argumentet er, at børn i ghettoområder skal lære dansk og danske værdier og traditioner ved at komme i institution.

Se også: Ikoniske bygninger rives ned: - Det er virkeligt trist  

En kattelem
Selvom aftalen lyder som det rene tvang, er der et enkelt hul, der gør, at man kan snige sig uden om kravet.

'Forældre, der selv ønsker at varetage indsatsen, har mulighed for dette, så længe den står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud', lyder det.

Det vil sige, at forældre skal give deres børn den samme sproglige stimulering og viden om danske traditioner og værdier, som barnet ville få i læringstilbuddet på 25 timer om ugen i vuggestuen.

Det er herefter kommunens ansvar at vurdere, hvorvidt at forældrene lever op til kravet.

Ekstra Bladet holdt tv-debat om ghettoer i Vollsmose i forbindelse med kommunalvalget i november. Foto: Stine Tidsvilde Samfund - 15. feb. 2018 - kl. 23:39 Ghettoen forsvandt: Navneskift fik indkomsten til at stige  

Væk med pengene
Der står også i aftalen, at hvis man ikke overholder kravet, bliver børnechecken taget.

Bevæger man sig rundt i Mjølnerparken eller Lundtoftegade i København, som er stemplet som ghettoområder, er der forskellige holdninger til det nye krav.

De fleste er dog enige om, at økonomisk straf ikke er vejen frem.

Så meget er børne- og ungeydelsen i 2018

Så meget kan du få i børneydelse

Forældre med børn på 0-2 år får 4506 kroner pr. kvartal

Forældre med børn på 3-6 år får 3567 kroner pr. kvartal

Forældre med børn på 7-14 år får 2808 kroner pr. kvartal

Så meget kan du få i ungeydelse

Forældre med unge på 15-17 år får 936 kroner pr. kvartal

 

Kilde: Borger.dk

*

Beboere i ghetto-områderne: Tænk på børnene

Bari er far til tre og arbejder med at hjælpe udsatte unge. Foto: Henning Hjorth
Bari er far til tre og arbejder med at hjælpe udsatte unge. Foto: Henning Hjorth
 

Bari, 46 år, Nisa på 4 år og Metin 7 år
Da Ekstra Bladet møder Bari, er han i gang med at finde cyklerne frem til sine børn. Og han kan sagtens se meningen med kravet.

- Det er vigtigt, at børnene hurtigst muligt lærer dansk, og det kan de i vuggestuen.

- Men det er åndssvagt, at man får taget sin børnecheck, da det går ud over børnene.

Her tænker Bari særligt på de familier, der ikke er så godt stillet økonomisk.

Baris børn har ikke selv været i vuggestue.

- Jeg arbejder næsten altid om aftenen.

- Så jeg har kunnet passe dem, indtil de kunne komme i børnehaven.

Hamed Radi er tidligere fodboldspiller og nu handler hans liv om at træne andre. Foto: Henning Hjorth
Hamed Radi er tidligere fodboldspiller og nu handler hans liv om at træne andre. Foto: Henning Hjorth
 

Hamed Radi, 66 år, fodboldtræner, far til tre

Hamed skuler udover Mjølnerparkens fodboldbaner og tænker kort over, hvad han skal svare.

- Idéen er god, da man på den måde har styr på, hvor de unge er, og at de ikke kommer ud i kriminalitet.

Han har tidligere arbejdet på et fritidshjem.

- Jeg kender alt til de problemer, som børnene kommer med.

- Jo tidligere de kommer ind på institutionerne jo bedre.

Hamed har tre børn, der alle er født i Danmark og har gået i både vuggestue og børnehave.

Mariam søn har gået i vuggestue, siden han fyldte et år. Foto: Henning Hjorth
Mariam søn har gået i vuggestue, siden han fyldte et år. Foto: Henning Hjorth
 

Mariam, 22 år, studerende, mor til en

For Mariam, der ønsker at være anonym, irriterer det, at loven ikke gælder for alle, men kun børn der er bor i ghettoområder.

- Hvorfor skal der være en forskel på ghettoområderne og andre steder i den her lov?

- Man burde lave en regel, der gælder for alle.

Hun er selv mor til en dreng, der går i vuggestue.

- Det er ikke, fordi mit barn er anderledes end alle andres.

Og den økonomiske straf ville ramme Mariam hårdt.

- Min børnecheck betyder meget for mig. Uden den kan jeg ikke betale min husleje.

- Så det kommer bare til at skabe flere problemer, hvis straffen skal være, at man ikke får de penge.

Ifølge Mariam hænger politikernes ord og handlinger ikke sammen.

- De prøver at samle os og gøre os til én generation, men hvorfor gør de så det her, som bare skiller os endnu mere ad?

Hos Ekhlas tænker man, at det går udover børnene, hvis man bliver straffet økonomisk. Foto: Henning Hjorth
Hos Ekhlas tænker man, at det går udover børnene, hvis man bliver straffet økonomisk. Foto: Henning Hjorth
 

Ekhlas, 42 år, sygemeldt, mor til tre 

- Alle mine børn har været i vuggestue og i er gang med at uddanne sig til alt muligt forskelligt nu.

- De kom i vuggestue, da de var syv måneder.

Ekhlas kan faktisk slet ikke se, at det er et så stort problem, som politikerne gør det til.

- Når jeg kigger rundt, så sender de fleste faktisk deres børn i vuggestue. Jeg kender ikke nogen, som ikke gør det.

Hun kan heller ikke forstå, at man tager pengene fra familier.

- Hvis man ikke har nogen penge, risikerer man bare, at børnene kommer til at lave ballade.

- Efter min mening skal alle børn i vuggestue og børnehave, men man skal ikke straffe familierne økonomisk. Man skal altid tænke på, hvad der er bedst for børnene.

 

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere