En gruppe tyrkiske hackere har opfordret til at udføre cyberangreb mod svenske banker.
Det har nu fået Sveriges centralbank Riksbanken til at udsende en advarsel til svenske banker og andre større organisationer, hvor de advarer om fremtidige cyberangreb.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Rasmus Paludan er blevet en væsentlig del af diskussionerne om Sveriges medlemskab af Nato, efter at han har brændt en koran af i Stockholm. Men er hans kamp vigtigere end Sveriges Nato-medlemskab? Og er han egentlig ikke bare en nyttig idiot for Tyrkiets præsident?
Ekstra Bladet har talt med den kontroversielle politiker, der formentlig ikke er færdig med at brænde koraner af
Opfordringen kom på beskedtjenesten Telegram om morgenen 27. januar fra en konto ved navn Turkhackteam. Det udtaler Rickard Faleij, der er chef for informationssikkerhed i Riksbanken, til det svenske medie Ekot.
- Det skete i morges. Vi har en ekstern overvågning vedrørende spørgsmål vedrørende Riksbanken. Vi køber blandt andet information fra andre aktører, som lytter til forskellige kanaler.
- Hvor alvorligt det er, kan man ikke sige endnu.
- Umuligt at sige
Trods det, at graden af alvor endnu er ukendt ifølge Rickard Faleij, tager de alligevel truslen alvorligt.
- Når vi modtager trusler mod os, tilpasser vi os med modforanstaltninger for at imødekomme truslen.
Aftonbladet skriver, at Rickard Faleij ikke har ønsket at udtale sig om, hvorvidt der har været angreb i dag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mysteriet Paludan: Domme, hjerneskade og Maurerdræbernes kirke
- Det er umuligt at sige. Vi har lavet en analyse, men jeg kan ikke komme ind på, hvad de resulterer i, udtaler han.
Startede med Paludan-stunt
Opfordringen om cyberangreb kommer højst sandsynligt i forlængelse af hele det postyr, der har stået på den sidste uges tid.
Det hele startede lørdag 21. januar, da Rasmus Paludan valgte at brænde en koran af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm med tilladelse fra de svenske myndigheder.
Koranafbrændingen skabte en lavine af demonstrationer i henholdsvis Tyrkiet, Irak og Iran, hvor grupper af mennesker brændte det svenske flag af, samt billeder af Rasmus Paludan.
- Virkelig alvorligt
Udover demonstrationer i flere lande, har Rasmus Paludans koranafbrænding også fået sat en endelig stopper for Tyrkiets støtte af et svensk Nato-medlemskab. Det udtalte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, 23. januar.
'Derfor skal de ikke forvente nogen støtte fra os i forhold til deres ønskede medlemskab i Nato.'
Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har også været ude og kalde hele situationen for 'meget alvorlig'.
- Jeg vil gerne have, at alle i Sverige indser alvoren. Det er virkelig alvorligt. Det er noget af det værste, vi har været med til siden Anden Verdenskrig.
Islamforsker: Ja, det er religionens skyld