Efter pres: SSI lover mere præcise tal

De hidtidige indlæggelsestal har mødt kritik fra flere sider for at være for upræcise

SSI vil fra nytår udarbejde mere præcise opgørelser over coronaindlæggelser. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
SSI vil fra nytår udarbejde mere præcise opgørelser over coronaindlæggelser. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

I det nye år vil der ugentligt udkomme mere præcise tal for, hvor mange der er indlagt på landets hospitaler, fordi de er syge af covid-19.

Det siger direktør i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, til DR.

Hidtil har indlæggelsestallene været en opgørelse over, hvor mange indlagte patienter på landets hospitaler der er smittede med corona.

Det hidtidige tal har altså også dækket over eksempelvis personer, der er indlagt med et brækket ben, men som tilfældigvis også er smittet med corona.

Og det er altså patienter, der ikke længere skal tælle med i de ugentlige opgørelser i det nye år.

- Der vil dagligt komme et tal for, hvor mange der er indlagt i alt, og så kan vi bagudrettet lave skøn over, hvor mange der er indlagt på grund af covid-19, og hvor mange der er indlagt med coronainfektion, siger han.

Indlæggelsestallene har mødt kritik fra flere sider for at være for upræcise, men Henrik Ullum mener ikke, at tallene har været misvisende.

Artiklen fortsætter ...

Brian Weichardt spurgte på pressemødet ind til, hvornår indlæggelsestal opgøres mere retvisende.

Netop de misvisende indlæggelsestal spurgte Ekstra Bladets journalist Brian Weichardt ind til på pressemødet onsdag.

Han erkender dog, at det er relevant at se på, hvor mange der indlægges som en konsekvens af at være blevet smittet med covid-19.

- Det er klart, at de patienter, der er syge af corona, tager flest kræfter - især hvis de skal på intensiv eller i respirator, siger han til mediet.

Ullum understreger dog også, at det ikke er uvæsentligt at vide, hvor mange der i det hele taget er indlagt med covid-19, da det er med til at vise, hvor pressede hospitalerne er.

Og han bliver bakket op af Anders Perner, der er overlæge og professor i intensiv medicin på Rigshospitalet.

- En patient, der er smittet med corona, kræver flere ressourcer - også selvom vedkommende ikke er særligt syg - fordi patienten vil skulle isoleres, siger han til DR.

- Selvom en kvinde bliver indlagt, fordi hun skal føde, men så bliver testet positiv, så skal hun jo isoleres, og personalet skal have værnemidler på, lyder det.

Ifølge Henrik Ullum er det ikke teknisk muligt at levere en realtidsovervågning af, hvorfor man præcist er indlagt, når man er positiv for corona.

I det register, hvor SSI får sine data fra, fremgår det nemlig ikke, hvorfor den enkelte patient er indlagt.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.