Efter rejsekort gak-gak: Hjælper ny huske-app dig til at tjekke ud?

Rejsekort A/S har valgt at støtte udviklingsarbejdet omkring en ny app ved navn 'Rejs Nemt', som kan huske dig på at tjekke ud. Ekstra Bladet tester app'en her

Se hvordan det hele går til, når Ekstra Bladets journalist afprøver den nye app 'Rejs Nemt'

Ekstra Bladet kunne sidste år dokumentere skandale efter skandale, der omhandlede rejsekortet. Fra januar til november 2014 viste det sig, at 816.000 danskere havde fået de såkaldte dummebøder, fordi de havde glemt at tjekke ud.

Samfund - 25. nov. 2014 - kl. 08:08 Ny skandale: Rejsende har fået ulovlige rejsekortsbøder
Samfund - 24. nov. 2014 - kl. 13:30 Pendlere om dummebøder: Må betale ved kasse 1

Det gjorde, at trafikselskaberne scorede 40,8 millioner kroner på de glemsomme danskere. Rejsekort A/S har nu valgt at støtte udviklingsarbejdet omkring en ny app, der husker dig på at tjekke ud, når du ankommer til din destination.


816.000 danskere fik i 2014 såkaldte dummebøder, for de de har glemt at tjekke ud med rejsekortet. Se hele interviewet med Rejsekort A/S's administrerende direktør Bjørn Wahlsten

- Jeg synes, at det er væsentligt at hjælpe kunderne med at huske at tjekke ud. De fleste kunder husker det rigtig godt, men nogle af dem, der glemmer det, er ofte dem, der har en smartphone - så kan det være godt at have et vækkeur, der hjælper dem lidt, lyder det fra Rejsekort A/S's administrerende direktør Bjørn Wahlsten.

Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været rigtig meget bøvl med rejsekortet det seneste stykke tid. Kommer det her som en reaktion på det?

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at der har været meget bøvl med rejsekortet. Der er over en million, der har købt rejsekortet. Der har været rigtig meget debat om rejsekortet, så meget vil jeg være med på. Men hvis vi sammenligner internationalt, så er danskerne rigtig dygtige til at bruge det - også til at tjekke ud, siger Bjørn Wahlsten.

Se testen af app'en og interviewet med Rejsekort A/S's administrerende direktør foroven.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere