Efter SAS-skandale: Her gik det også galt

SAS har trukket en reklamefilm tilbage efter massiv kritik, men selskabet er langtfra de eneste, der har dummet sig

SAS er ikke den eneste virksomhed, der er kommet i modvind efter en reklame. Husker du Fitness World, Spies, DSB, Gilette og H&Ms store brølere? Ellers har du dem her. Video: Lasse Brøndal/Maya Westander

Hvis SAS er nysgerrig på konsekvenserne af en dårlig reklame, kan Ekstra Bladet her hjælpe med en række firmaer, som flygiganten med fordel kan kontakte.

Onsdag har SAS trukket en reklamefilm tilbage, efter massiv kritik af, at flyselskabet påstår, at der ikke er noget specielt ved Norden.

Men selskabet er langtfra det første, der skal trække en reklame tilbage. Ekstra Bladet har været i arkiverne og fundet en række andre tilfælde.

Alle brillerer de ved at have betalt reklamebureauer dyrt for at lave en reklame, der gik helt galt.

Og SAS behøver end ikke kigge uden for Norden for at finde et firma, hvor en kampagne har kostet dyrt.

Danske Bank
I 2012 lancerede Danske Bank 'New Normal - New Standars'-kampagnen. Og den blev dyr - ikke kun at lave.

Banken blev opfattet som grådig i tiden op til finanskrisen, og derfor blev det især kritiseret, at banken forsøgte at omfavne den kritiske Occupy Wall Street-bevægelse.

Timingen af kampagnen kunne dog heller ikke være dårligere. I forlængelse af den indførte banken et såkaldt fattigrøvsgebyr, der betød, at folk med få penge nu skulle betale for at være kunder i banken. Selv rige kender fattige, og derfor endte bankens aktiekurs med at styrtdykke samtidig med, at kunderne skred.

På toppen af det hele stod daværende topchef Eivind Kolding - af Ekstra Bladet døbt 'Kolde Eivind' - og krisen endte med, at han blev sparket ud af banken. I stedet overtog Thomas F. Borgen, som siden blev kendt for hvidvaskskandalen, men det er en anden historie.

Video: Danske Bank

Se også: Så mange kunder har forladt Danske Bank i år

Pepsi
I mange år var Pepsi kendt for at hyre nogle af de største stjerner til deres reklamefilm. Fra Michael Jackson over Cindy Crawford til Britney Spears og Beyoncé.

I 2017 var turen så kommet til modellen og reality-stjernen Kendall Jenner. I en reklamevideo optræder hun som model med en blond paryk. Hun kigger på en demonstration, smider parykken og beslutter sig for at deltage. Til sidst stikker hun en betjent en Pepsi, og alle jubler.

Pepsi blev siden beskyldt for at negligere de demonstrationer, der er rundt i verden. Pepsi endte med at trække kampagnen tilbage og undskylde.

Samfund - 6. apr. 2017 - kl. 14:20 Pepsi trækker reklame med Kardashian-søster tilbage

Gillette
I 2019 bevægede Gillette sig så ind på banen for dårlige reklamer.

I filmen berører giganten sexisme og mandschauvinisme, ligesom den hylder dem, som stopper et slagsmål.

Det førte til massiv kritik og opfordring til boykot.

Men filmen blev ikke blevet trukket tilbage - den ligger stadig på barberskrabergigantens Youtube-kanal, hvor den er blevet set 33 millioner gange. 809.685 har tilkendegivet, at de kan lide videoen, mens cirka dobbelt så mange har vendt tomlen ned.

Artiklen fortsætter under billedet

 

H&M
I 2018 var det H&M's tur til at få kritik. Selskabet leverede ikke en film. Til gengæld havde tøjmærket lavet en reklame, hvor en sort dreng står iført en hættetrøje med skriften 'coolest monkey in the jungle.' Trøjen kom aldrig på markedet.

Se også: H&M i shitstorm over racisme: Nu beder moren verdensstjerner om at stoppe deres tuderi

JBS
Generelt er et utal af reklamekampagner gået galt gennem tiden. I 2000 lavede det danske undertøjsmærke JBS en reklamefilm med en mand, der løber i en ørken i et par underhylere, mens et nedstyrtet fly ligger brændende i baggrunden. Efter kritik blev filmen trukket tilbage.

Se den udskældte SAS-reklame her.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere