Efter satire: Dansk krigsindsats hånes på Twitter

Som et modsvar til Jyllands-Postens tegning af det kinesiske flag prydet med coronavirus er profiler på Twitter begyndt at håne den danske modstand mod tyskerne under Anden Verdenskrig 

Fire timer. Umiddelbart en simpel tidsangivelse, som ude af kontekst kan være svær at få til at give mening.

Men efter Jyllands-Posten mandag bragte en tegning med det kinesiske flag, hvor stjernerne i flaget er blevet erstattet med virusser, er profiler på Twitter begyndt at bruge de to ord som en del af en større hævnaktion mod Danmark.

Ordene 'Kina' og 'China' er i øjeblikket blandt de ord, som 'trender' mest i Danmark. Det vil sige, at det er blandt de ord, som flest brugere beskæftiger sig med.

Når man søger på et af de to ord, finder man adskillige eksempler på, at 'fire timer' bliver brugt til at håne Danmark. 

'Fire timer' refererer til den tid, som det tog den danske regering at beslutte sig for at overgive sig til tyskerne, da de 9. april 1940 rullede ind over vores grænser.

Og det er tilsyneladende så pinlig en affære, at det i adskillige opslag bliver brugt som et modsvar til Jyllands-Postens tegninger sammen med kravet om en uforbeholden undskyldning.

Mange af de profiler, som bringer de hånlige illustrationer, er oprettet i januar 2020 og har få eller ingen følgere. Det kan indikere, at der er tale om såkaldte 'bots,' som er falske profiler, der udelukkende bliver brugt til at sprede forskellige budskaber. 

En Twitter-bruger kalder Danmark for et 'garbage country' og har illustreret flaget med gentagelser af den pinlige tidsangivelse.

Se et udpluk af de forskellige tweets herunder ...

En anden har prydet Dannebrog med bogstaverne F-U-C-K, mens krigsindsatsen bliver fremhævet i mindre flatterende vendinger.

Brugeren Thezhu giver sig i kast med en historie-lektion, før tegneren Niels Bo Bojesen bliver afkrævet en undskyldning.

 

 

I den mere kreative afdeling har brugeren LM dekoreret en række rød-hvide flag med blandt andet afføring, hygiejnebind, dødningehoveder og ordene 'suicide paradise.'

966 kommentarer
Vis kommentarer