Efter skandale-sager: Titusindvis af kvinder i protest

Både Australiens justitsminister og forsvarsminister er indblandet i sager om anklager om overgreb og voldtægt

Kvinder gik mandag på gaden i Australien for at kræve ligestilling og retfærdighed for ofre for seksuelle overgreb.

Titusindvis af australske kvinder marcherede mandag på gaden på tværs af Australien for at kræve ligestilling og retfærdighed for ofre for seksuelle overgreb.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Demonstranter marcherede i Sydney. Foto: Jaimi Joy/Ritzau Scanpix
Demonstranter marcherede i Sydney. Foto: Jaimi Joy/Ritzau Scanpix

Demonstrationerne fandt sted i både Melbourne, Sydney og Canberra.

- Vi nægter at være tavse, råbte de fremmødte med bannere og løftede næver.

En af dem var 68-årige Deirdre Heitmeyer, som havde kørt i mere end seks timer i bil for at deltage.

- Jeg fatter ikke, at vi stadig er nødt til at gøre det her, sagde hun til Reuters.

- Vi var på gaden i 1970 og krævede ligestilling, og vi er her stadig.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Kvinderne demonstrerede for ligestilling mellem kønnene og mod en række politiske skandale-sager. Foto: Steven Saphore/Ritzau Scanpix
Kvinderne demonstrerede for ligestilling mellem kønnene og mod en række politiske skandale-sager. Foto: Steven Saphore/Ritzau Scanpix
 

Skandalesager
Opråbet, der går under navnet 'The March 4 Justice', udspringer af en nylig bølge af beskyldninger om seksuelle overgreb, diskrimination og upassende opførsel i nogle af landets højeste politiske embeder.

En af de skandaler, der ruller i Australien for tiden, er voldtægtsanklager mod justitsminister Christian Porter.

Han benægter den påståede voldtægt i 1988.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

'Selv min hund forstår, når jeg siger nej!' lød det på dette skilt til en demonstration i Melbourne. Foto: William West/Ritzau Scanpix
'Selv min hund forstår, når jeg siger nej!' lød det på dette skilt til en demonstration i Melbourne. Foto: William West/Ritzau Scanpix

'Løgnagtig ko'
Også andre medlemmer af premierminister Scott Morrisons regering er kommet under heftig beskydning for nylig.

Forsvarsminister Linda Reynolds er på sygeorlov, efter at hun har fået hård kritik for ikke at have informeret om en påstået voldtægt af en af sine tidligere medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Hovedsageligt kvinder, men også mænd, demonstrerede mandag. Her i Canberra. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Hovedsageligt kvinder, men også mænd, demonstrerede mandag. Her i Canberra. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix

I februar stod en tidligere ansat ved navn Brittany Higgins således offentligt frem og fortalte, at hun var blevet voldtaget af en kollega på Linda Reynolds' kontor i 2019.

Det fik forsvarsministeren til at kalde Higgins 'en løgnagtig ko'. En udtalelse, hun senere undskyldte for.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Flere demonstranter havde iklædt sig sort tøj for at udtrykke sorg, skriver Reuters. Foto: Jaimi Joy/Ritzau Scanpix
Flere demonstranter havde iklædt sig sort tøj for at udtrykke sorg, skriver Reuters. Foto: Jaimi Joy/Ritzau Scanpix
 

Politibetjent sigtet for drab
Vrede over regeringens håndtering af påstande om seksuelle overgreb i Australien afspejler den stemning, der har været i Storbritannien på det seneste efter drabet på 33-årige Sarah Everard.

Hun forsvandt i det sydlige London på vej hjem fra en ven 3. marts og blev senere fundet dræbt. En mandlig politibetjent er sigtet for forbrydelsen.

Drabet har ført til debat i det britiske parlament om kvindes sikkerhed, og diskussionen har i flere dage sat et stærkt præg på sociale medier i Storbritannien, men også i resten af verden.