Efter skrækrulletrapperne: Nu kræver passagerer synlige kontrolrapporter

Efter flere kvæstelser kræver pendlere nu synlige attester på skrækrulletrapper

Kontrollen med rulletrapperne har ikke været tilfredsstillende, mener pendlertalsmand. Video: Jonas Olufson

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

DSB skal sikre, at passagererne frem over har synlig garanti på, at eftersynet på rulletrapperne på landets stationer er overholdt.

Det kræver Michael Randropp, pendlertalsmand på Kystbanen, efter flere passagerer med opflænsede bukseben og kvæstelser til følge har benyttet rulletrapperne på Københavns Hovedbanegård.

- Når man går ind i en elevator, kan man se, hvornår den sidst har haft eftersyn, og hvornår næste eftersyn er. Men det er ikke synligt på rulletrapperne, og det har vi bedt DSB om at lave om på. Ikke kun på hovedbanegården men i hele landet, siger han.

I går kunne Ekstra Bladet afsløre, at rulletrapperne skulle have haft service i marts, men at det ikke var blevet overholdt. I stedet har skrækrulletrapperne blandt andet været lappet sammen med gaffatape, viser en indsigt i sagen hos Arbejdstilsynet, som Ekstra Bladet har fået.

Michael Randropp er bange for, at det handler om økonomi:

- At tingene er lappet sammen med gaffatape er noget frygtelig roderi. Spørgsmålet er, om DSB har valgt den billigste løsning frem for at vælge nogen, som har styr på tingene, siger han.

Alvorligt
I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at det er ISS, et af landets største selskaber, der har ansvaret for rulletrapperne. I 2015 vandt selskabet en aftale på over en milliard kroner, hvor selskabet blandt andet skal sørge for, at sikkerheden omkring rulletrapperne bliver overholdt.

Flemming Bendt, selskabets øverste direktør i Danmark, ville tilsyneladende ikke udtale sig i sagen. I hvert fald er det selskabets kommunikationsrådgiver Trine Dalsten, der har fået æren af at sende et skriftligt svar, hvori det lyder:

'Jeg sender hermed et skriftligt svar fra ISS Danmark:

Det er en sag, vi tager meget alvorligt. Vi har et tæt samarbejde med DSB om en redegørelse, og indtil vi har detaljerne på plads, kan vi ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt. Vi arbejder på at have den på plads så hurtigt som muligt.'

I går erkendte Jørgen Dyrendal Rasmussen, chef hos DSB-Service, at togselskabet har et ansvar, men samtidig peger han også på ISS:

- Ja, det er det i et eller andet omfang. Men det helt klart, at vi har en leverandør, der har den daglige service og vedligeholdelse af de her ting. Lige så snart vi har en rapport, tager vi en snak om, hvordan det skal være.

Han fortalte samtidig, at ISS har hyret nok en underleverandør, som er selskabet Kone. Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Kone.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere