Efter sne-chok: Sådan bliver maj-vejret

Mange husker måske bedst aprils overraskende snevejr, men i starten af måneden slog varmen rekorder i Sønderjylland. Vi ser tilbage i vejret og frem mod, hvad næste måned har at byde på vejr-mæssigt

Hør mere her

Efter en lang vinter var man mere end klar til at smide vinterjakken på loftet, da vi allerede 4. april nåede op at kysse de 20 grader i Sønderjylland.

Det skulle dog senere - som de sidste dage har bevidnet - vise sig at være en lidt for tjep reaktion på det, der mindede om sommer, men senere blev til et klamt, koldt og vådt besøg fra kong vinter.

Store Bededag i sidste uge blev således dagen, hvor sneen så småt begyndte at indtage nogle dele af landet. Og det var nemlig kun dele af landet. Pletvist havde byger gjort lokale områder hvide, mens andre kunne plante altankasser og urtehaven til med kommende sommerlækkerier.

Det var lavtryk, som pressede kold luft ind over Danmark og resten af Europa, som gjorde, at vi og store dele af centraleuropa for en stund besøgte dybfryseren igen. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011 for at finde så sene datoer på foråret, hvor der er faldet sne i Danmark. 

Nu ligger vi i et limbo med regnvejr og jævn til hård vind, som presser på fra skiftende retninger. Spørgsmålet er så, hvornår det egentlig bliver varmere. Ekstra Bladet har taget et kig i DMI's nyeste månedsprognose, som giver nogle foreløbige svar.

Se hele galleriet med vinterbilleder fra læserne nederst i artiklen her.

Starten af maj
Når ugen her lakker mod enden, vender vinden til syd og sydøst. Det betyder, at varmere luft strømmer ind over os, og får temperaturerne over de ti grader igen - måske endda helt op til 15 grader i næste uge.

Ifølge DMI skal vi dog ikke vænne os alt for meget til de 15 grader. Ugen efter - i uge 18 - kommer der nemlig igen fronter med byger. Det får temperaturerne til at falde, mens vinden kan snige sig helt op i den hårde ende af skalaen.

I og med at vi dog stadig bevæger os mod sommermånederne, får solen dog stadig mere magt, og det betyder, at frost om natten formentlig bliver en saga blot for denne sæson.

De gyldne 20
Når vi så småt bevæger os ind i midten af maj måned, traver vi mod en tid, som endelig lugter lidt af sommer. DMI skriver således i deres månedsprognose, at temperaturen kan komme til at ligge mellem 15 og 20 grader flere steder.

- Varmest vil det kunne blive længst inde i landet eller fjernt fra kyster med pålandsvind, hvor der også vil være risiko for havgus og kun op til omkring 10 grader, skriver DMI.

Med det når vi hen mod slutningen af maj og dermed foråret. Det er dog så langt væk, at prognoserne bliver noget mere usikre. De tyder dog ikke på det helt store sommerbrag:

- Indimellem frontpassager og byger skal vi såmænd nok få temperaturen op omkring 15 grader med pænt kig til solen, skriver DMI.

Se alle sne-billederne fra læserne i vores live-dækning nedenfor. Du kan scrolle dig igennem listen. Der er to sider:

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere