Efter solformørkelsen kommer århundredets tidevand

En 'supermåne' fører de næste dage til to dramatiske naturfænomener: En solformørkelse og ekstremt højvande

(Polfoto)
(Polfoto)

Ved jævndøgn fredag den 20. marts kan man ikke blot opleve en solformørkelse over Europa. Samme dag - og på lørdag - rammes kloden af "århundredets tidevand", der især i Frankrig og Canada vil føre til ekstremt høje tidevandsbølger.

Det skyldes en række forhold - og især, at månen er tættere på Jorden, end den plejer, siger Jacob Woge Nielsen, oceanograf ved DMI.

Se også: Fascinerende at se solen forsvinde

- En betingelse for, at man har maksimalt tidevand og solformørkelse, er, at Jorden, månen og solen ligger på samme linje og i samme plan, og det gør de ved jævndøgn, så på den måde hænger det sammen.

- Og når afstanden mellem Jorden og månen er mindst, får man maksimalt tidevand, siger han.

St. Malo-bugten i det nordvestlige Frankrig og Bay of Fundy i Østcanada bliver de to steder på kloden, der oplever det højeste tidevand - ifølge eksperterne med en forskel på ebbe og flod på henholdsvis 15,15 og 16,15 meter.

Det er normalt med store forskelle i vandstanden på de to lokaliteter - ved St. Malo er gennemsnittet 10,5 meter.

Se også: Øjenlæge inden solformørkelse: Solbriller går slet ikke

Men med godt 18 års mellemrum, når månen er en "supermåne" - det vil sige tættest på os - indtræffer de særlige omstændigheder, der frembringer den ekstreme springflod med tilnavnet "århundredets tidevand".

Solformørkelse i Australien 2012 (Foto: AP)
Solformørkelse i Australien 2012 (Foto: AP)

Navnet er ganske vist en tilsnigelse, for fænomenet optræder fem til seks gange i hvert århundrede - men voldsomt er det.

I Frankrig har entusiaster allerede længe valfartet til Bretagnes kyster for at iagttage det høje tidevand, der har været under opbygning en måneds tid inden crescendoet lørdag 21. marts.

Se også: Solformørkelse: Sådan bliver vejret

Det gælder ikke mindst turistmagneten Mont-Saint-Michel, klostret fra det 11. århundrede, som hæver sig højt over kysten og bliver til en ø ved højvande.

"Århundredets tidevand" vil også kunne mærkes i Den Engelske Kanal og i Nordsøen. Men tidevand er ikke det, der fører til de største forskelle i vandstanden omkring Danmark. Det er vejret, siger Jacob Woge Nielsen fra DMI.

- Det eneste sted, vi for alvor har tidevand i Danmark, er ved Vadehavet. Her er det højeste højvande 1,5 meter, og der bliver en svag forøgelse, men ikke noget markant.

Det er månens tiltrækning, der forårsager ebbe og flod.

Nyheder - 18. mar. 2015 - kl. 08:01 Bliv klar til solformørkelsen: Lav dit eget sol-teleskop

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere