Efter syv år på Ringbo: - De er jo ligeglade med afvigerne

Mistede kvindelig kollega, da beboer dræbte hende med knivstik - men trods fem drab siden 2012 er forholdene stadig dybt kritisable på landets bosteder, mener han

I syv år arbejdede Steen på Ringbo, mens forholdene blev værre. Ledelsen lytter ikke nok - og medarbejderne er alt for loyale, mener han. Foto: Jonas Olufson
I syv år arbejdede Steen på Ringbo, mens forholdene blev værre. Ledelsen lytter ikke nok - og medarbejderne er alt for loyale, mener han. Foto: Jonas Olufson
Følg Samfund

- Man laver en moderne dårekiste - bare i nogle arkitektonisk pænere bygninger.

Så hård er dommen over landets politikere fra en af de ansatte, der var helt tæt på, da den 37-årige social-og sundhedsassistent Dorthe Christiansen i 2013 blev knivdræbt på Ringbo:

- Det var allerede dengang kaotisk med en stor ligegyldighed over for alle problemstillinger.

- Og når man kører tingene på den måde i flere år, sker uheldet, lyder det fra Steen Ove Hansen, der nu er stoppet efter syv år på Ringbo - de sidste to som ansvarshavende nattevagt.

Fagfolk om bosteder: Næste drab er politikernes ansvar

Groteske reaktioner
Han og flere kolleger kæmpede i årene efter drabet for, at området blev forbedret.

Men han har i dag svært ved at se, at drabene reelt har ført til en forandring:

- Læg mærke til, at hver gang der har været en sag, så melder systemet altid ud med, at 'det har ikke noget på sig', og at det blot 'er en enkeltstående sag'. Og at man arbejder på 'at gøre tingene bedre'.

- Det er jo grotesk, at man først siger, der ikke er noget at komme efter - og bagefter siger, at der arbejdes med det.

DAGENS LEDER: Den moderne dårekiste

- Hvad var status på Ringbo, da drabet på Dorthe skete?

- Jeg havde en god kollega, der havde været 25 år på Ringbo. Et par dage efter drabet sagde jeg til hende: hvis lynet skulle slå ned nogle steder, kunne det kun være der, hvor det skete.

- Det gav hun mig fuldstændig ret i. Det var nærmest, som om man havde opsøgt uheldet.

- Til sidst sagde jeg til hende: vi reagerer kun på vold, voldtægt og drab - alt andet er vi ligeglade med. Tænk sig, at det kom ud af min mund, siger Steen Ove Hansen i dag om en samtale, han havde med en god kollega. Foto: Jonas Olufson
- Til sidst sagde jeg til hende: vi reagerer kun på vold, voldtægt og drab - alt andet er vi ligeglade med. Tænk sig, at det kom ud af min mund, siger Steen Ove Hansen i dag om en samtale, han havde med en god kollega. Foto: Jonas Olufson

- Allerede dengang ville man ikke erkende, hvor store narkoproblemerne var. Det går jo ud over alle de andre beboere, når misbrugere ikke kan finansiere stofferne med deres førtidspension.

- Så render de rundt og stjæler hos - og presser - de andre beboere. Det er som ringe i vandet, der spreder sig.

- Det skal jo begynde med, at embedsmænd og politikere erkender problemernes tilstand. For at kunne løse noget, skal du som minimum have en erkendelse af, hvad problemet er. Men det vil de ikke engang.

- Hvordan er det at arbejde i sådan et system?

- Jeg oplevede det meget sådan, at min grænser - stille og roligt - flyttede sig.

- Man bliver vænnet til mere og mere. Jeg havde en god kollega, der var meget pligtopfyldende. Hver gang hun så en fejl, skulle den rettes, og hun gjorde mig opmærksom på det.

- Til sidst sagde jeg til hende: vi reagerer kun på vold, voldtægt og drab - alt andet er vi ligeglade med. Tænk sig, at det kom ud af min mund!

- Vi har talt meget om det siden, fordi der skete jo faktisk et drab.

Her blev fem dræbt på jobbet - men våben flyder stadig rundt

- Hvem har ansvaret for, at det ender sådan?

- Ledelsen kører en skjult agenda, hvor man græder krokodilletårer sammen med de ansatte i et par dage. Og bagefter kører man videre, og sagens reelle baggrund er endt i glemmebogen.

- Men det er ikke bare systemet, som har fejlet. Jeg mener også, at vi som ansatte har været alt for autoritetstro og ikke tænkt os om.

- Vi har fundet os i systemet, men vi skulle da have sagt fra. Der er simpelthen for lidt bevidsthed om, hvad man går og laver.

Hvad bør politikerne gøre med psykiatrien?

Socialborgmester efter drab: - Psykiatrien trænger ved Gud til mere

- Nu taler politikerne på Christiansborg jo igen om, at der skal gøres noget. Hvad er din forventning til, at der faktisk kommer en løsning, der kan forandre noget?

- Det tyder jo på, at de vil slå flere af systemerne sammen, så bosteder og de psykiatriske afdelinger bliver det samme.

- Men tro mig - det vil blive lanceret som noget meget humanistisk med tryghed og frihed, der ender med en spareøvelse.

- Hvad burde politikerne gøre?

- De skal da få taget stilling til, om de vil have et psykiatrisk system eller ej. Og skal Danmark have det, så må de betale for det. Det sker bare ikke i dag.

Fem drab senere: Udmarvet psykiatri spises af med et plaster

- Hvis det - Gud forbyde det - ender med endnu et drab på et bosted, hvem skal så stille sig frem og tage ansvaret?

- Det skal både politikerne og embedsmændene. Særligt de sidste, fordi politikerne kan jo i dag slet ikke overskue alt det, som de skal vide.

- Og embedsmændene - der har mange års erfaring - beslutter derfor i sidste ende, hvordan politikken udformes. Derfor bør de også stå forrest, hvis der sker et drab mere og sige: det er vores ansvar!

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.