Efter trafikkaos og dødsfald: Nu giver politiet bilister en opsang

Syd- og Sønderjyllands Politi har haft nok at gøre med uheld og dårlige trafikanter mandag. Derfor har man flere gange kunne læse en opsang til bilisterne på Twitter i løbet ad dagen

Tidsudsigten for de mange spærringer siger lige nu, at vejene ventes at være fuldt farbare først på eftermiddagen - så længe der ikke sker flere nye ulykker (Video: Local Eyes)

Mandag har en tæt tåge over specielt den sydlige del af Danmark skabt et næsten uset trafikkaos med stribevis af uheld. Nu kommer politiet med en opsang til de danske trafikanter på vejene, som ikke har scoret mange point i myndighedernes bog i løbet ad mandagen.

Syd- og Sønderjyllands Politis Twitter-profil har således været særdeles aktiv hele mandagen, hvor man flere gange har set sig nødt til at løfte pegefingeren over for bilisterne.

112 - 12. mar. 2018 - kl. 12:34 To dræbt i ulykker på motorvej

Først på dagen forsagede store uheld lange køer på den Sønderjyske Motorvej, fordi folk ifølge politiet ikke holdt nok afstand. Derefter begyndte flere at vende rundt og køre mod færdselsretningen til stor frustration for myndighederne. Uheldene krævede også to dødsfald, som flere angiveligt fik taget billeder af og lagt på de sociale medier, før politiet havde haft mulighed for at underrette de pårørende.

Ole Aamann, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til Ekstra Bladet, at dagen har været mere kaotisk end normalt:

- Det er klart, at de mange uheld og forskellige situationer har skabt et stort pres herinde i dag.

Mandagens tætte tåge og dise nåede at forsage tre store uheld, hvor flere biler og lastbiler var involveret. Politiet melder også om to ældre personer, der er afgået ved døden.

Vagtchefen forklarer i forlængelse af tweetet, at man har ændret på de registrerede køretøjer, som har været involveret i uheld mandag:

- Vi har korrigeret til seks lastvogne, og så skal vi tilsvarende ned på ni personbiler. Det viser sig, at de her kø-uheld er blevet fejlregistreret, men det er rettet nu. Vi har ikke det nøjagtige tal på tilskadekommende, men mange sidder til undersøgelse lige nu, kan jeg blot sige.

Han slår samtidig fast, at de mange uheld især skyldes manglende afstand:

- Det er simpelthen på grund af, at man har kørt alt for tæt, som det ofte er tilfældet ved sådanne uheld på motorvejen, siger Ole Aamann til Ekstra Bladet.

Folk vendte om på motorvejen
Allerede hen på morgenstunden skabte de store uheld og lange køer så meget utilfredshed hos flere billister, at de højest overraskende begyndte at vende rundt på motorvejen og køre imod færdselsretningen. Det fik igen Sydjyllands Politi til tasterne med en opfordring:

Ole Aalmann fortæller, at der ikke er oprettet sager mod de hensynsløse trafikanter, men samtidig er han klar i mælet, når det kommer til den manglende forståelse fra bilisternes side:

- Vi får flere meldinger om folk, der vender rundt og kører imod færdselsretningen. Det er helt uhørt at gøre sådan. På motorvejen kører man én retning.

 

Delte billeder af tilskadekomne 
Midt på dagen kunne flere medier berette, at ulykkerne på den Sønderjyske Motorvej havde kostet to personer livet. Senere stod det klart, at der er tale om to ældre mænd fra Tinglev-området i aldrene 70 og 81 år. Men før politiet kunne nå at underrette de pårørende, havde flere lagt billeder op af ulykkerne på de sociale medier:

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi vil dog ikke give sin vurdering af, om det er fornuftigt af folk at lægge sådanne billeder op på sociale medier:

- Moralen og etikken vil jeg ikke kommentere. Det er ikke ulovligt at tage billeder i det offentlige rum, så det tilkommer ikke mig at udtale mig om, siger Ole Aamann.

Ifølge Dansk Meteorologisk Institut er der forsat risiko for tåge og diset i de sydøstlige egne i aften, og derfor opfordrer politiet fortsat folk til at være opmærksomme, køre forsigtigt og holde afstand: 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen