Efter 'ude af drift': SKAT åbner igen for brugerne

SKATs hjemmeside var ikke brudt sammen - der var bare tale om en nedskalering, fortæller IT-direktør

Sådan ser det lige nu ud, hvis du prøver at tilgå din årsopgørelse.  (Foto: Screenshot)
Sådan ser det lige nu ud, hvis du prøver at tilgå din årsopgørelse. (Foto: Screenshot)

- Ingen panik!

Sådan lyder meldingen fra SKATs IT-direktør Jan Topp Rasmussen, da Ekstra Bladet ringer for at høre, hvorfor det nu ikke er muligt at komme ind at tjekke sin årsopgørelse.

Lørdag omkring klokken 17.00 lød meldingen nemlig, at servicen er ude af drift, og at man kan prøve igen senere. Klokken 18 kunne man stadig ikke komme til, men der stod der blot, at der var travlt.

Men det er helt efter planen, fortæller SKAT.

- Det, der sker i øjeblikket, er, at vi fra kl. 17 satte mere fysisk power på, satte flere servere ind og eksperimenterede med grafikken. Det har givet nogle udslag i forhold til køen, og vi har også med vilje sat antallet af brugere ned til 100-200 i minuttet, fortæller Jan Topp Rasmussen.

- Det man tidligere på dagen har oplevet, som noget der kørte hurtigt, det har vi nedskaleret lidt, og så vil man helt naturligt mærke, at køen bliver længere, eller at man ikke kan komme ind. Det vil man komme til at opleve i en times tid eller to, og så vil vi formentlig skrue op igen derefter, bebuder han.

Det er nu igen muligt at komme ind på hjemmesiden, hvor der dog fortsat er tryk på køen.

Samfund - 7. mar. 2015 - kl. 16:17 Skat advarer: Pas på falske skattemails

En million brugere igennem
Mere end 4,4 millioner danskere forventes at blive ledt gennem SKATs hjemmesider i disse dage, så de kan tjekke deres årsopgørelse.

Sådan undgår du kø:

 

Det betegnes som en af de største årlige IT-begivenheder, og de sidste mange år har SKATs hjemmesider været under massivt pres.

Sådan læser du din årsopgørelse:

I fredags overraskede de dog alt og alle, da de uden varsel åbnede op for, at man pludselig kunne tilgå sine skatteoplysninger. Det var ellers først meningen, at der ville blive åbnet for adgang på mandag.

Det er nok meget smart at sætte kaffen over, inden du sætter du i køen. Samfund - 7. mar. 2015 - kl. 11:36 Danmark går skatte-amok: Over 100.000 venter i kø

Ifølge SKAT er der tale om en test, og dagens nedskalering er en del af de mange tests af systemerne, der vil være frem til mandag.

Indtil videre har det dog været en bragende succes.

- Vi har haft omkring en million brugere igennem, og det er meget positivt på de 24 timer, vi har været i gang. Det betyder jo, at det færre skal igennem på mandag, hvor vi officielt åbner, siger IT-direktøren.

1 af 2 Sådan ser det lige nu ud, hvis du prøver at tilgå din årsopgørelse. (Foto: Screenshot
2 af 2 Sådan ser det lige nu ud, hvis du prøver at tilgå din årsopgørelse. (Foto: Screenshot)
63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere