Efter 'uheldig oplevelse': Kæde trækker legetøj tilbage på grund af kvælningsfare

Et barn havde i weekenden en 'uheldig oplevelse' med nogle gymnastikringe, og nu trækkes legetøjet tilbage

Ved forkert brug af ringene er der fare for kvælning. Derfor trækkes disse ringe nu tilbage. Foto: Trævarefabrikernes Udsalg
Ved forkert brug af ringene er der fare for kvælning. Derfor trækkes disse ringe nu tilbage. Foto: Trævarefabrikernes Udsalg

Trævarefabrikernes Udsalg har valgt at trække et produkt tilbage.

Det sker, efter et barn i weekenden havde en 'uheldig oplevelse', som butikskæden kalder det i en pressemeddelelse.

Der er tale om et sæt gymnastikringe i træ med tilknyttet reb. Ifølge Trævarefabrikernes Udsalg fik barnet i weekenden halsen igennem rebet og faldt ned, så hagen hvilede på den øverste del af ringen. Rebet strammede dermed til bag ørerne.

Barnet er heldigvis uden for livsfare.

'Vi vurderer, at tovet, som ringene hænger i, kan udgøre en risiko for kvælning ved forkert brug, og derfor trækker vi gymnastik-ringene tilbage. Alle der har købt gymnastikringe hos Trævarefabrikernes Udsalg kan naturligvis indlevere købte gymnastikringe og få deres penge retur. Også selvom man ikke længere har en bon på produktet.', lyder det fra Henrik Lange, der er direktør for trækæden.

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere