Efter uroligheder: 40 lig bjærget fra Nilen

40 lig er bjærget op fra floden Nilen. Dermed er mindst 100 dræbt under urolighederne i landet

Foto: Ebrahim Hamid/ Ritzau Scanpix
Foto: Ebrahim Hamid/ Ritzau Scanpix

Arrangører af prodemokratiske protester i Sudan siger onsdag, at 40 lig er bjærget fra floden Nilen. Dermed er mindst 100 dræbt under urolighederne i landet.

En sammenslutning af læger sagde tidligere onsdag, at antallet af dræbte i Sudan var steget til 60, efter at sikkerhedsstyrker i denne uge har slået hårdt ned på demonstranter.

De 40 lig, som er fundet yderligere, er blevet hevet op fra Nilen i hovedstaden i Khartoum.

Den Sudanske Lægekomité siger, at ligene blev bjærget op fra floden tirsdag, og at de døde er transporteret til et ukendt sted af den paramilitære gruppe Hurtigstyrken.

Den største af de civile protestbevægelser anklager blandt andet det regerende militærråd for at stå bag angrebet på en teltlejr og kalder det en 'massakre'.

Det er de værste sammenstød i landet, siden præsident Omar al-Bashir blev afsat i april.

Angrebet benægtes af det militære overgangsråd, der stillede sig i spidsen for landet, efter at Bashir var fjernet.

Man har kun fjernet 'uregerlige' personer, hedder det.

Nedenfor kan du se billeder fra de forrige dages uroligheder ...

 

 

 

 

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere