Efter uroligheder på Vestbredden: Hamas varsler nyt oprør

Urolighederne fordrer snak om en tredje intifada

Palæstinensere bærer en såret mand væk efter sammenstød med Israelsk militær. Foto: AP/Adel Hana
Palæstinensere bærer en såret mand væk efter sammenstød med Israelsk militær. Foto: AP/Adel Hana

En bølge af vold og oprør har opblusset konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. En israelsk mand stak og sårede fire arabere fredag i det sydlige Israel, mens Seks palæstinensere blev dræbt af israelske tropper under demonstrationer i Gaza nær den israelske grænse. Det bekræfter det israelske militær.

Soldaterne skød ind over grænsen til Gaza, hvor en gruppe på 200 palæstinensere kastede med sten og rullede med brændende dæk. Protesterne skete angiveligt i solidaritet med palæstinensere i Jerusalem og på Vestbredden, hvor uroligheder de sidste ti dage har kostet fire israelere og mindst otte palæstinensere livet. Det skriver Reuters.

Vreden og konflikten har udviklet sig efter flere hændelser ved al-Aqsa-moskeen i den gamle bydel i Jerusalem, som er beliggende på Tempelbjerget, der er vigtig for både israelere og palestinensere. Søndag blev alle palæstinensere udelukket fra den gamle bydel i 48 timer, voldsomme sammenstør sidste uge endte med et dobbeltdrab på en israelsk ægtepar.

Se også: Netanyahu varsler skrappe tiltag efter dobbeltdrab

Se også: Røde Halvmåne: 77 palæstinensere såret efter sammenstød

Hamas, den palæstinensiske terrororganisation, har fredagen igennem annonceret, at en tredje intifada er på trapperne. En af organisationens højtstående ledere Ismail Haniyeh sagde i en prædiken fredag, at den anden intifada er blevet 'genoplivet'.

- Dette er fredag. Det er vredens dag. Det er en dag, der vil repræsentere starten på en ny intifada i hele Palæstina, sagde Ismail Hanieh til sine følgere efter bønnen ifølge Reuters.

Antifada:

Intifada er arabisk og betyder 'oprør'.

Den første intifada mod Israel varede fra 1987 til 1992 og startede i Jabbalya i Gaza, hvor voldelige demonstrationer og protester hurtigt spredte sig over hele Gaza og dernæst til Vestbredden og Jerusalem.

Den anden intifada, også kaldet al-Aqsa-intifadaen startede i september i 2000, efter den daværende israelske leder Ariel Sharon besøgte Tempelbjerget i Jerusalem.

På den ene side ses intifadaen som en kamp for befrielse, mens den på den anden side ses som terror.

Både Israels primierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har udtalt ønsker om ro, mens det forsøges at nedtone og kontrollere volden.

Fredag var en voldelig dag. Udover knivstikkeriet og skyderierne i Gaza blev en palæstinensisk kvinde med en knic skudt af israelsk politi på en politistation i Afula, og i den gamle by i Jerusalem stak og sårede en palæstinenser en 14-årig dreng. Nær en jødisk bosættelse på Vestbredden stak en palæstinenser en israelsk politimand, før han selv blev skudt og dræbt, og i den store by Ramallah på Vestbredden, hvor der også har været uroligheden dagen igennem, kørte en israelsk militærjeep over en stenkastende palæstinenser, som blev såret.

Ifølge læger på Vestbredden blev 247 palæstinensere såret den dag.

Se også: Abbas opgiver fredsaftale med Israel

Se også: Israel bomber Gaza efter vredens dag i Jerusalem

Se også: Hårde gadekampe ryster Jerusalem

42 kommentarer
Vis kommentarer