Efter varsler om skybrud: DMI afblæser alarmen

I løbet af dagen har DMI har opgraderet deres prognose for dagens vejr fra en risiko for skybrud til en varsel om skybrud og torden. Tirsdag aften afblæser de dog varslet

Få overblik over tørken her.

Send dine vejrbilleder til Ekstra Bladet, eller tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

For første gang i lang tid rammer regnen Danmark i store mængder efter en lang periode med formidabelt sommervejr.

Allerede nu har der været skybrud i både Aars i Nordjylland og Skælskør på Sjælland.

Her har det regnet mere 25 mm på bare 30 minutter. Ifølge DMI er der skybrud, når der falder over 15 mm på 30 minutter.

- Vi har opgraderet vores vejrvarsel, da situationen har udviklet sig i løbet af dagen. Først så det ud til, at det ville være kraftige byger, men det har udviklet sig i løbet eftermiddagen til, at vi nu har haft flere skybrud allerede, siger vagtchef ved DMI Janne Hansen til Ekstra Bladet.

Derfor er det nu ikke længere en risiko for skybrud men en direkte varsel.

- Luften er relativ ustabil, fordi det er så varmt, hvilket er med til at påvirke vejrsituationen. Lige nu står der en meget fin bygelinje fra Sønderjylland og op over østlige del af jylland. Her kan der sagtens komme meget regn, og det kan udvikle sig til skybrud flere steder, siger vagtchefen.

Artiklen forsætter under tweetet...

Forbud fortsætter
Selvom der vil komme regn de kommende dage og sandsynligt meget af det i løbet af tirsdagen, så vil det dog umiddelbart ikke have indflydelse på afbrændingsforbuddet, som fortsat gælder i hele landet.

'Helt generelt må vi sige, at den nuværende mængde af regn ikke er nok til, at der vil ske ændringer. Og vi kan heller ikke svare på, hvor mange millimeter regn der skal til, for det kommer helt an på de lokale forhold, og på den periode regnen falder over', fortæller sekretariatschef Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

'F.eks. vil et hurtigt skybrud med 30 millimeter vand blot ’prelle af’ på den hårde tørre jordoverflade, mens fem dage med stabil regn måske vil gøre mere gavn i relation til brandfaren', lyder det videre fra Bjarne Nigaard.

Der er således intet, der tyder på, at du kan grille i det fri lige foreløbig.

Opklaring over natten
Efter en hel dag med varsel om skybrud kunne DMI klokken 20.30 meddele på Twitter, at varslet var ophørt.

- Der er stadig byger, men de er ikke lige så kraftige som et skybrud. Det er bare lidt byger, som der hvor skybrudsvarselet var sendt ud. Det er forholdvis i Nordjylland og på Fyn, siger vagtchef ved DMI Janne Hansen.

I løbet af natten vil det klare op, og der vil kun komme enkelte byger.

Onsdag kan danskerne igen finde solcremen frem, da især den vestlige del af landet vil få solrigt vejr. Over hele landet vil temperaturen ligge mellem 21 og 26 grader.

101 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere