Efter venlig samtale: Vil stå alene

Præsident Emmanuel Macron er fortaler for et stærkere EU-militær, og nu tager en top-diplomat ambitionen til et nyt niveau, viser et udkast forud for EU-topmøde

Præsident Joe Biden har over for sin franske kollega Emmanuel Macron tilkendegivet, at han godt kan se styrken ved, at EU får en stærkere militærenhed. Foto: Ritzau Scanpix
Præsident Joe Biden har over for sin franske kollega Emmanuel Macron tilkendegivet, at han godt kan se styrken ved, at EU får en stærkere militærenhed. Foto: Ritzau Scanpix

EU vil have sin egen militærstyrke, og flere faktorer peger nu i retning af, at det bliver en realitet.

I sidste måned gav USA's præsident, Joe Biden, grønt lys til idéen under en samtale med den franske præsident, Emmanuel Macron, der på vegne af EU hævdede, at EU vil være en bedre allieret til USA, hvis man udvikler sin egen selvstændige militærenhed.

Den proces ser nu ud til at kunne tage fart.

Nyhedsbureaet Reuters har fået fingrene i et udkast til det kommende EU-topmøde, hvor det fremgår, at top-diplomat Josep Borell vil præsentere et 'Strategisk Kompas', der ser ud til at være det tætteste, EU kan få på en militærdoktrin som Nato, der sætter militære mål for alliancen.

- Europa er i fare, vil det lyde på mødet fra EU's repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borell, ifølge udkastet.

Spanske Josep Borell mener, at EU skal stå stærkere militært - og der skal handles hurtigt denne gang. Foto: Ritzau Scanpix
Spanske Josep Borell mener, at EU skal stå stærkere militært - og der skal handles hurtigt denne gang. Foto: Ritzau Scanpix
 

Frankrig og Tyskland presser på
På mødet vil han argumentere for, at EU har brug for en samlet enhed, der beskytter Europas prioriteter.

Med Storbritanniens udtræden af EU vil både Frankrig og Tyskland forsøge at skabe et større, samlet EU-forsvar.

Diplomater advarer om, at der har været mange advarselstegn, heriblandt den tidligere amerikanske præsident Trumps 'America First'-politik, der har undermineret Europas interesser.

EU har siden 2017 forsøgt at skabe en fælles fond til udvikling af våben - uden held. Men Josep Borell mener ikke, at 'Strategic Compass' blot vil blive et nyt EU-dokument, der ikke fører nogen vegne.

- Forskellen ligger i den hastighed, hvori den geopolitiske kontekst forandres. Det er et argument for, at vi skal handle hurtigere, lyder det i udkastet.

- Alle de trusler, vi står over for, intensiveres, og de individuelle medlemslandes evne til at agere er utilstrækkelig og faldende, vil ordene lyde fra Josep Borell, der samtidig vil understrege, at Nato fortsat skal være hovedansvarlig for Europas kollektive forsvar.

Den franske præsident giver hånd til Joe Biden under deres møde på den franske ambassade i Rom 29. oktober. Foto: AFP
Den franske præsident giver hånd til Joe Biden under deres møde på den franske ambassade i Rom 29. oktober. Foto: AFP
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers