Efter voldsom Bakken-brand: - Jeg er meget trist i dag

Den historiske forlystelsespark Bakken nord for København åbnede torsdag op for gæster efter en forfærdelig brand aftenen inden

Foto: Kenneth Meyer
Ejeren af restaurant Laura, Kazem Torkamani, måtte evakuere personale gæster, da han så røg inde i køkkenet.
Foto: Kenneth Meyer Ejeren af restaurant Laura, Kazem Torkamani, måtte evakuere personale gæster, da han så røg inde i køkkenet.

En lille fugl pipper som en røgalarm, der ikke vil slukkes.

Fra samme trækrone svæver ildrøde blade mod jorden i den 435 år gamle forlystelsespark. Imens er brandfolkene i gang med at slukke de sidste gløder i det åbne krater. En kran hiver en afbrændt kommode op.

Dyrehavsbakken var torsdag indhyllet i en kraftig dunst af ny-slukket brand.

Restaurant Laura og Balkon 51 lå i samme bygning. Røgen kom først og brænden spredte sig hurtigt.
Restaurant Laura og Balkon 51 lå i samme bygning. Røgen kom først og brænden spredte sig hurtigt.

Restaurant Hos Laura og restauranten Balkon 51 lå i samme bygning. Begge er væk.

Kort før lukketid onsdag aften, omkring klokken 20.30, begyndte branden i hjørnebygningen, hvor Balkon 51 lå øverst og Hos Laura nedenunder. Røgen kom først. Siden spredte flammerne sig hurtigt.

Branden betød, at samtlige gæster måtte evakueres.

Kazem Torkamali, ejer af Hos Laura, blev opmærksom på branden, mens han havde travlt i restauranten.

– Jeg fik personalet til at løbe ud. Jeg råbte, ’det brænder’, mens jeg selv skyndte mig ned i kælderen for at se, om der var nogen på toilettet, siger han, mens han følger oprydningsarbejdet dagen derpå.

Der var to familier med børn inde i restaurant Laura, da røgen begyndte at sprede sig.
Der var to familier med børn inde i restaurant Laura, da røgen begyndte at sprede sig.

Der var blandt andre to familier med børn i restauranten, da røgen begyndte at sprede sig.

Kazem Torkamali, har drevet Hos Laura siden 1993. Nu frygter han, at der kommer til at gå lang tid, før han kan servere sine danske specialiteter på stedet igen.

Det meste af stedet er ædt op af flammerne. Han kan heller ikke ringe til kunderne og fortælle dem, at de ikke kan holde julefrokost hos ham. For alle numrene lå derinde – i brandtomten.

– Jeg er meget trist i dag, siger han stille.

Den gamle trærutsjebane slanger sig rundt omme bagved. Som om intet var hændt.

– Sikke et held, at den ikke brændte ned, siger Kazem Torkamali.

Som et barndomshjem
For Carsten Dahl er Bakken som en stor familie. Han betegner endda stedet som et barndomshjem. I går stod han ganske tavs og betragtede de forkullede rester af sin restaurant, Balkon 51.

– Det er forfærdeligt. Jeg sad og spillede kort med nogle venner, da køkkenchefen ringede. Jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne for at nå over og redde nogle gamle billeder af mine forældre, fortæller Carsten Dahl.

Hans mor ejede den pavillon, der nu huser Pjerrots Ishus. Dengang var der en stor have, hvor Carsten Dahl kunne lege. Torsdag kunne han ikke finde ord for sine følelser. Heldigvis kommer der en kvinde forbi med et kram til ham.

– Det var dejligt, siger han, der tidligere har mistet en restaurant i en brand på Bakken.

Det var i 1998, hvor ti restauranter og forretninger blev hærget af flammerne.

Dengang mistede Claus Dahl også en restaurant til branden. Han har sidenhen bygget en 180 kvadratmeter stor lejlighed i bygningen, som han brugte som kontor og sommerhus.

– Det hele er væk nu. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger han.

Men trods branden holder Bakken åbent resten af efterårsferien.

Åbner op for gæsterne
Børn og voksne pibler ind gennem den oplyste port, der fører folk fra Dyrehaven og ind til Bakken. I år holder de åbent i efterårsferien, men selvom at der hele natten har været en voldsom brand, er det ikke nok til at holde Bakken lukket.

I en stor mørk jakke med Bakken skrevet med røde bogstaver bag på, står Bakkendirektøren Niels-Erik Winter. Han overværede selv nattens voldsomme brand. Han er lige vendt tilbage efter et par tiltrængte timers søvn.

 

Sent onsdag aften blev direktøren for Bakken i al hast kaldt til forlystelsesparken efter meldinger om brand. Foto: Kenneth Meyer.
Sent onsdag aften blev direktøren for Bakken i al hast kaldt til forlystelsesparken efter meldinger om brand. Foto: Kenneth Meyer.

- Det er trist, men jeg er glad for, at der ikke er nogen, der er kommet noget til, siger direktøren.

Fra venstre: Bitten Pedersen, Asta Pedersen, Katja Eckhausen, Coco Echausen og Linda Jørgense med datter Linda Jørgensen. De havde glædet sig til at komme ind og prøve karruselen, men den var desværre afspærret.
Fra venstre: Bitten Pedersen, Asta Pedersen, Katja Eckhausen, Coco Echausen og Linda Jørgense med datter Linda Jørgensen. De havde glædet sig til at komme ind og prøve karruselen, men den var desværre afspærret.

Den del af Bakken, som er blevet afspærret, huser blandt andre ting en børnevenlig karussel. Det er lille Asta på fire års yndlingsforlystelse, så i dag må hun nøjes med mariehønen.

- Det er tarveligt, siger hun.

Heldigvis skal hun og hendes veninder Coco og Liva ind og se musicalen Askepot senere.

Morten Larsebæk skulle lige tjekke, om restaurant Bondestuen også var blevet brændt ned. Han har hørt, at Danmarksrekorden for flest portioner stegt flæsk blev sat der - og den lå på 124 over hele bakkensæsonen.
Morten Larsebæk skulle lige tjekke, om restaurant Bondestuen også var blevet brændt ned. Han har hørt, at Danmarksrekorden for flest portioner stegt flæsk blev sat der - og den lå på 124 over hele bakkensæsonen.

Morten Larsebæk skulle lige tjekke om restaurant Bondestuen havde overlevet brænden. Han er kommet der en del og er særligt glad for at sidde i det hjørne, hvor Kim Karlsen slog Bakkens rekord for flest spiste portioner stegt flæsk på en sæson. Rekorden lyder på 124 portioner.

- Nu må det stegte flæsk få genrejsning et andet sted, siger han. 

 

Bakken

Bakken er verdens ældste forlystelsespark. Dens historie går helt tilbage til 1583.

Bakken er den næstmest populære attraktion på Sjælland - kun overgået af Tivoli.

Som noget nyt har Bakken i år åbent hver dag i efterårsferien indtil klokken 21.00.

15 brandbiler og 45 brandfolk kæmpede hele natten mod flammerne.

1 af 2 
2 af 2 Foto: Kenneth Meyer Ejeren af restaurant Laura, Kazem Torkamani, måtte evakuere personale gæster, da han så røg inde i køkkenet.
2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere