Det lokale- og statslige politi, byen Uvalde og andre retshåndhævende embedsmænd skal måske frem med den store pengepung.
For de efterladte til de 21, der blev skudt og dræbt under skoleskyderiet på Robb Elementary School tilbage i maj i den texanske by Uvalde, er utilfredse med, hvordan konfrontationen med den 18-årige Salvador Ramos forløb sig.
De efterladte sidder tilbage med en fornemmelse af, at håndteringen var så dårlig, at de søger økonomisk kompensation gennem et samlet søgsmål.
De kræver hele 190 milliarder kroner som følge af forsinkelserne der fandt sted i konfrontationen af Salvador Ramos.
Det skriver AP.
Retssagen begyndte tirsdag i byen Austin, hvor det blev fremført, at embedsmænd undlod at følge den skydeprotokol, der er sat i værks for at håndtere sådanne episoder bedst muligt. Angiveligt ventede de mere end en time på at konfrontere skoleskyderen, der befandt sig i et klasseværelse på Robb Elementary School.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sagsøgerne har lagt vægt på, at gruppesøgsmålet finder sted på baggrund af de følelsesmæssige og/eller psykologiske skader som de har pådraget som følge af de tiltaltes adfærd og undladelser 24. maj, hvor skyderiet fandt sted.
Blandt sagsøgerne er både skolepersonale og nogle af børn, der var til stede på skolen, da Salvador Ramos stormede campus og dræbte 19 børn og to lærere.
En gruppe af de sagsøgende har også sagsøgt Daniel Defence, der har fremstillet og solgt det våben, Ramos brugte. I den separate retssag er erstatningskravet på svimlende 42 milliarder danske kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
To betjente er blevet fyret som følge af, hvordan de agerede på stedet. Den fungerende politichef Mariano Pargas, der var i spidsen for byens politiafdeling under skyderiet, indleverede i slut november sin opsigelse. Pargas' afgang kom få dage efter, at det blev kendt, at løjtnanten havde fået at vide, at der var i i live i et klasse værelse med pistolmanden en halv time, før betjente brød ind i lokalet.
Tilbage i oktober var oberst Steve McCraw, leder af staten Texas' styrelse for offentlig sikkerhed, ude og erkende, at der var begået fejl af betjente, da de f