Efterretningstjeneste opruster: Kan du hacke en terrorist?

Forsvarets Efterretningstjeneste opruster krigen på nettet. Derfor søger de en hacker, der kan hjælpe dem med at bryde koder på nettet

Forsvarets Efterretningstjeneste søger folk med IT-kompetencer til at hacke passwords (Foto: AP)
Forsvarets Efterretningstjeneste søger folk med IT-kompetencer til at hacke passwords (Foto: AP)

Krigsførelse er for længst gået fra udelukkende at foregå på den fysiske slagmark, til i ligeså høj grad at finde sted på nettet.

IT-kriminelle og fremmede stater forsøger i større og større grad at lamme eller angribe danske myndigheder og virksomheder, og derfor har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE, red.) den seneste tid oprustet på den digitale front.

Se også: Efterretningstjeneste laver hackerakademi: Disse kvaliteter skal man have

Og FE er langt fra færdige med at rekruttere nørder til at forsvare Danmark mod udefra stående kræfter.

Nørder til kamp mod terror
Lige nu søger efterretningstjenesten en hacker, der kan hjælpe med at bryde terrorister og andre fjenders passwords.

'Har du en kreativ tilgang til password recovery, og har du mod på at arbejde sammen med andre skarpe nørder inden for kryptologi, reversing og HPC programmering? – så har vi jobbet til dig!' Lyder lokkende i de første linjer af jobopslaget.

Men det forventes ikke kun, at dine IT-kundskaber er i top.

Som IT-nørd i FE, forventes det også, at du har menneskelige egenskaber, der kan hjælpe dig i at bryde dine fjenders koder.

Det kræves nemlig, at du kan bruge din faglighed og teori til at gennemskue menneskers valg af passwords, uddyber jobopslaget.

Cyber-forsvar af Danmark
Som hacker i FE kommer du til at indgå i tjenestens 'Indhentningssektor', der spiller en central rolle i forsvaret af Danmark.

Enhedens opgave er blandt andet at varsle om og imødegå trusler mod Danmark og danske interesser.

Den seneste tid har FE oprustet voldsomt på cyber-området.

For en måned siden lancerede man et hackerakademi, der har til opgave at opdage og rekruttere kommende talenter.

Se også: Forsvarets Efterretningstjeneste opretter hackerakademi

Målsætningen med hackerakademiet er blandt andet at uddanne såkaldte 'blackhat-specialister', der er personer med evner til at hacke sig frem til hemmelige og svært tilgængelige oplysninger i fremmede IT-systemer, der senere kan indgå i FEs arbejde.

Uddannelsen på hackerakademiet kan du dog springe over, hvis du har tilstrækkelig viden om 'marko-kæder', 'hash-funktioner' og 'krypteringsalgoritmer' for så er det måske dig, FE leder efter.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, kan du finde flere oplysninger og søge det her.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere