Einers søn om plejehjemsplads: - Vi er utroligt glade

Næsten blind og dybt ensom 92-årig får endelig opfyldt drøm om plejehjemsplads efter flere afslag

Einer Flintrup kan næsten ikke komme rundt i sit eget hjem, men hans største problem er, at han er utrolig ensom. Video: Helsingør Dagblad.

Einer Flintrup allerstørste ønske går nu i opfyldelse.

På et møde fredag eftermiddag valgte Helsingør Kommunes Center for Omsorg og Sundhed endegyldigt at tildele den næsten blinde og dybt ensomme 92-årige Einer Svend Flintrup en plads på et lokalt plejehjem efter flere gange at have givet afslag.

Det kommer som en stor lettelse for den gamle mands nærmeste familie.

- Vi er meget ydmyge, og lige nu har jeg kun lyst til at sige tak. Vi er utroligt glade for den beslutning, siger Jan Flintrup, som næsten ikke kan finde ord for den nye udvikling.

Det var i 11. time
Einer Flintrups søn ønsker ikke lige nu at gå ind i en diskussion om den kommunale beslutningsproces i sagen om hans fars evne til at klare sig uden konstant professionel pleje.

- Det eneste, jeg vil sige om det, er, at det var i 11. time, siger Einer Flintrups søn.

Det er nye oplysninger om Einer Flintrups sukkersyge og forværrede helbred i forbindelse med et sygehusophold, der med kort varsel nu har fået det kommunale boligvisitationsudvalg til at skifte holdning.

Det er en forværring i Einer Flintrups helbredstilstand, der efter de kommunale eksperters opfattelse, nu kvalificerer ham til en plejehjemsplads. Han har tidligere flere gange fået afslag. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det er en forværring i Einer Flintrups helbredstilstand, der efter de kommunale eksperters opfattelse, nu kvalificerer ham til en plejehjemsplads. Han har tidligere flere gange fået afslag. Foto: Tariq Mikkel Khan

Konklusionen er, at den ulykkelige pensionist nu lever op til de kriterier, der skal være opfyldt for at få tildelt en plejehjemsplads.

- Samlet set er der tale om en mærkbart forværret tilstand, og det, sammenholdt med udredningen på hospitalet i den forgangne uge, betyder, at han tilbydes en plejehjemsplads, siger Margrethe Kusk Pedersen, chef for kommunens Center for Omsorg og Sundhed til Helsingør Dagblad.

Centerchefen ringede
Det var centerchefen selv, der ringede til Einer Flintrups søn med den glade oplysning.

Den følelsesladede og komplicerede sag begyndte for alvor at rulle, da Helsingør Dagblad beskrev den ulykkelige og ensomme mands situation, og Ekstra Bladets omtale var med til at sætte yderligere tryk på Helsingør Kommune.

Midt i januar besøgte Ekstra Bladets reportere Einer Flintrup i hans hjem, og ved den lejlighed var han især ked af at være så meget alene.

Kort efter besluttede Center for Omsorg og Sundhed at tage sagen op igen.

Samfund - 1. feb. 2019 - kl. 05:58 Skæbnedag for Einer

Samfund - 29. jan. 2019 - kl. 19:28 92-årige Einer indlagt: Fundet hjælpeløs i sit hjem

Einer Flintrups familie understreger, at de ikke er en del af aktionen mod Helsingør Kommune. Foto: Tariq Mikkel Khan. Samfund - 21. jan. 2019 - kl. 20:51 92-årige Einer må ikke komme på plejehjem: Trusler sendes med lagkage

Dansk politik - 16. jan. 2019 - kl. 10:07 'Uværdig' behandling af Einer: Thyra Frank kaldt i samråd

Det var Helsingør Dagblad, der første gang fortalte den sørgelige historie om Einar Flintrup. Foto: Mikkel Tariq Khan Politik Ensom, efterladt og næsten blind: Einer er dybt ulykkelig

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere