Eks-direktør havde ikke stor tiltro til politiet

En tidligere sag om mulig svindel lå i direktørs baghoved, da endnu en sag bankede på, viser interne mails

Hans Jørgen Høyer blev fritaget for tjeneste af forsvarsminister Trine Bramsen (S) i december. Han var i en årrække direktør for Ejendomsstyrelsen i Hjørring. Foto: Lars Bo Axelholm / Ritzau Scanpix
Hans Jørgen Høyer blev fritaget for tjeneste af forsvarsminister Trine Bramsen (S) i december. Han var i en årrække direktør for Ejendomsstyrelsen i Hjørring. Foto: Lars Bo Axelholm / Ritzau Scanpix

Ved du noget? TIP Ekstra Bladets journalist på MR@eb.dk

Midt- og Vestjyllands Politi tog sig god tid, før de fik ransaget hos fire medarbejdere fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse mistænkt for svindel, selvom de havde en detaljeret anmeldelse liggende i skuffen, kunne Ekstra Bladet onsdag afsløre.

Og det var netop det, den daværende direktør i Ejendomsstyrelsen frygtede.

Af interne mails, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, fremgår det nemlig, at Hans Høyer var bange for, at politiet ikke ville prioritere sagen nævneværdigt.

'Min oplevelse fra en tidligere sag om mulig svindel er, at politiet ikke prioriterer disse sager særligt højt. Da vi har en interesse heri, finder jeg at der bør tages en samtale med den relevante politimyndighed, så "der kommer skred" i sagen', skrev Hans Jørgen Høyer i en mail flere ledende medarbejdere i Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Interne Revision.

Onsdag meddelte Bagmandspolitiet, at de overtager efterforskningen fra Midt- og Vestjyllands Politi på grund af sagens omfang og kompleksitet.

Se også: Skandalesag: Ventede halvanden måned med ransagninger

2016
Det er uvist, præcis hvilken tidligere sag, Hans Høyer, der blev fritaget for tjeneste, da sagen kom frem, henviser til.

Men samme dag som Statsrevisorerne holdt pressemøde om den seneste mulige svindelsag i Ejendomsstyrelsen, meddelte Midt- og Vestjyllands Politi, at der var rejst tiltale mod to medarbejdere fra styrelsen.

Se også: Bagmandspolitiet overtager efterforskning af Forsvaret

Mens man kunne foranlediges til at tro, at anklageskriftet omhandlede den sag, som der samme dag var holdt pressemøde om, så var det ikke tilfældet.

Sagen, hvor politiet nu havde et anklageskrift klar, var nemlig oprettet i politiets systemer helt tilbage i 2016, fremgik det af politiets journalnummer. Der er intet personsammenfald mellem de mistænkte i den gamle og nye sag.

Den tidligere ansatte, 'GC', afviser alle anklager. Foto: Anthon Unger. Dagsorden - 29. apr. 2020 - kl. 19:16 Ny skandale i Forsvaret: Ansat forgyldte kæreste med millionordrer

Bero
Som Ekstra Bladet onsdag dag kunne fortælle, så var der i Forsvarsministeriets Interne Revision, FIR, en klar opfattelse af, at Midt- og Vestjyllands Politi havde sat efterforskningen i bero, mens FIR selv undersøgte sagen.

På den baggrund, besluttede man i ministeriet, at FIR skulle indstille sin undersøgelse, og samtidig kontakte politiet.

'Min position er derfor her og nu, at det er afgørende, at vi som aftalt torsdag får FIR af sagen, så politiet kan igangsætte/fortsætte efterforskningen,' skrev Hans Høyer videre i mailen.

'Genoptager'
En sektionsleder med ansvar for økonomisk kriminalitet ved Midt- og Vestjyllands Politi kvitterede kort efter for modtagelsen af FIR's besked.

'Midt- og Vestjyllands Politi kan hermed bekræfte at have modtaget nedenstående notat. Vi kan ligeledes bekræfte at vi genoptager vores behandling af anmeldelsen. Jeg kan dog ikke give en tidshorisont for opstart af sagen,' skrev han i en mail.

Politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Hans Roost har dog afvist, at efterforskningen af sagen har været sat i bero. Politiet afventede i stedet en 'tilbagemelding' fra FIR.

Se også: Mødtes på ferie i Tyrkiet: Så begyndte millionerne at rulle ind

'Genkender jeg ikke'
Hans Roost afviser samtidig, at politiet ikke har prioriteret hverken den nye eller gamle sag særligt højt.

- De her sager har generelt høj prioritet, og det ved jeg, at både den nye og gamle sag har haft. Så det genkender jeg bestemt ikke, siger Hans Roost.

Men sagen fra 2016 omfatter jo kun en håndfuld personer, er man så ikke en smule sløv i optrækket, hvis der går tre år, før der foreligger et anklageskrift?

- Den anmeldelse (i sagen fra 2016, red.) er fra et firma, der endda har hjulpet os i sagen her. Det fortæller altså noget om kompleksiteten i de her sager, og der er gennemgang af enorme mængder bilag.

Se også: Kærestepar snød auktionshus

- Det er en langvarig proces med sådan nogle økonomiske sager, men det siger jo intet om vores prioritering af det. Det er bare en langvarig proces.

Midt- og Vestjyllands Politi vil i den kommende tid assistere Bagmandspolitiet med efterforskningen af sagen.

85 kommentarer
Vis kommentarer