Eks-drabschef: - Ja, jeg hader vasketøj

Tidligere drabschef på Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh bruger sjældent ord som at hade ......

Tidligere drabschef på Rejsholdet Kurt Kragh bruger sjældent ordet had - men når det handler om vasketøj ....... Foto: Kristian Linnemann
Tidligere drabschef på Rejsholdet Kurt Kragh bruger sjældent ordet had - men når det handler om vasketøj ....... Foto: Kristian Linnemann

Tidligere leder på Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh kender fra et langt liv i politiet alt til had, når det kommer til udtryk på værste måde i form af blodig vold og drab.

Derfor bruger den 66-årige tidligere politimand og forfatter til bogen: 'At Tænke som en Morder' og medforfatter til 'Drabscheferne - de største sager' normalt ikke ordet 'had', om hverdagens irriterende trivialiteter.

Bortset når det handler om vasketøj, der hænger til tørre - indendørs.

- Kan vi snakke om det vasketøj, Kurt?

- Ja, jeg hader vasketøj, der hænger til tørre. Jeg kan slet ikke have det indendørs. Og hvis jeg sidder et sted  og kan se det  hænge ude  på  en tørresnor, så  prøver jeg at finde et andet sted at sidde, hvor jeg ikke kan se det.

- Hvor stammer det had fra?

- Jeg har forsøgt at finde ud af, hvor det kommer fra. Da jeg var dreng og boede i en lejlighed i Valby, der havde  man vaskedag en gang om måneden, og hvis det regnede, så husker jeg, at vasketøjet hang over alt  indendørs hen over al ting i alle rum.

- Hvad  er det for en følelse, du får, når du observerer vasketøj, der hænger  indendørs?

- Irritation, og det er sådan, at jeg er nødt til at abstrahere fra det og sætte mig et sted, hvor jeg ikke kan se det. I min omgangskreds ved de det godt.

- Har du oplevet , at du blev nødt til at påtale det overfor andre?

- Ja. Jeg er da kommet på besøg hos venner og har ikke kunnet lade være med at kommentere det, hvis jeg har set, at de har haft et tørrestativ stående med vasketøj indenfor, men jeg har prøvet at sige det på en humoristisk måde. Alligevel har de gennemskuet mig.

- Hvad skal der til  for, at du kommer over dit had til vasketøj?

- Jeg gør jo bare det, at jeg undgår det. Vores vasketøj her hjemme er gemt væk, så man ikke kan se det fra stuen.  Problemet er, hvis jeg er ude andre steder, hvor andre hænger vasketøj op på en tørresnor, så det for eksempel spærrer for udsigten.... Ja, det er et godt spørgsmål, den er svær at knække.

18 kommentarer
Vis kommentarer