En større fraktion af tidligere Trump-tilhængere er nu aktivt begyndt at modarbejde hans planer om at genindtage det højeste embede i USA.
Tidligere vicepræsident Mike Pence, tidligere udenrigsminister Mike Pompeo, tidligere justitsminister William Barr - og også tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er allesammen del af den voksende modstand mod Trump.
Det skriver britiske The Guardian.
Mere skade end gavn
Meldingerne kommer ovenpå et skuffende midtvejsvalg set med republikanske briller.
- Der er mange grunde til at være imod Trump som kandidat, men det jeg hører i hele landet, når jeg taler med mine tilhængere og andre om, hvad der skete 8. november (til midtvejsvalget, red.), er antallet af mennesker der bare har slukket for Trump i hovedet, udtaler Bolton til mediet.
Trump-kritikerne påpeger samtidig at Republikanerne både tabt flertallet i Repræsentanternes Hus i 2018, præsidentposten og Senatet i 2022 og heller ikke formåede at erobre flertallet i Senatet i 2022.
- Kommer vi af med Trump, kan vi begynde at vinde valg. Beholder vi ham, vil vi blive ved med at tabe, konstaterer den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus Paul Ryan til ABC News.
Bolton hævder at have foretaget egne meningsmålinger, som har påvist en skrumpende Trump-base internt i partiet de seneste to år. Han hævder at op mod 50 procent af partiets vælgere ønsker et nyt ansigt på det republikanske parti.
Adskillige partikollegaer skulle angiveligt være interesseret i også at søge nomineringen. Blandt andet nævnes Florida-guvernør Ron DeSantis - men også tidligere vicepræsident Mike Pence og tidligere udenrigsminister Mike Pompeo skulle være blandt de potentielle bejlere.