Siden kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret 2017, hvor integration, flygtninge og indvandrere var det store valgkamps-emne, har Ekstra Bladet sat fokus på det nye, multietniske Danmark.

Chefredaktør Poul Madsen og debattør Özlem Cekic har i den forbindelse rejst rundt i hele Nydanmark og mødt mennesker fra hele verden. Turen har vist solstrålehistorier, og den har dokumenteret store udfordringer. Nogle har ekstremt svært ved at integrere sig, mens andre gør det som det naturligste – og letteste – i verden.

Men hvordan opfører vi danskere – vi, der har haft rødbedefarvede pas hele livet – os egentlig, når vi selv rejser ud i verden? Er vi villige til at lære sproget i vores ’nye’ land? Yder vi en indsats til fællesskabet? Arbejder vi og betaler skat? Slår vi os ned dør om dør fra hinanden – i ghettoer, der mest af alt minder om dem, vi nu lovgiver om, så nydanskerne ikke har den mulighed?

Ekstra Bladet har været på Costa del Sol i Sydspanien for at besøge og tale med eksil-danskerne i ’danskerkolonien’.

Mariann Soffie Bonde, 69 år, enlig, residente på Solkysten siden maj 2012:

– Jeg boede i Lyngby i Danmark. Jeg endte hernede, fordi jeg vandt i lotto. Jeg fik alle Joker-tallene, men jeg siger ikke, hvor meget gevinsten lød på. Efterfølgende lejede jeg en bankboks, hvor jeg lagde alle pengene, indtil jeg vidste, hvor jeg skulle flytte hen. Jeg vidste, at jeg skulle herned, men jeg måtte finde det helt rigtige sted.

– Jeg havde været syg i halvandet år inden da, så jeg kunne ikke arbejde. Havde kronisk hovedpine efter to piskesmæld og havde fået en hjerneskade. Det ene piskesmæld stammer fra en bilulykke, den anden fra en defekt rutsjebane i en forlystelse i Nordsjælland. Hjerneskaden er kommet ved en af de to episoder. Jeg endte med at få førtidspension efter mange års forsøg.

Morten Møller, 73 år, gift, residente. Har boet på Solkysten i cirka 20 år.

– Jeg var træt af arbejdsmarkedet, så da jeg fik muligheden for at trække mig fornuftigt ud af det, slog jeg til. Min kone var med på idéen. Vi skippede alt. Solgte huset i Nørresundby, hævede hele pensionen og drog af sted. Vi har ikke fortrudt en eneste gang.

– Min tilværelse er blevet meget mere aktiv hernede, end den ville have været i Danmark. Jeg bruger enormt meget tid på min Malaga FC supporter-klub, La Pena de Dinamarca. Det tager snildt fire-fem timer om dagen.

– Vi flyttede før dobbeltbeskatnings-aftalen, så vi blev udelukkende beskattede i Spanien. Det var en kæmpe fordel rent skattemæssigt.

– Nu er den fordel mere eller mindre væk, men medicinen er billigere hernede, og leveomkostningerne er meget lavere. Så det kan godt stadig betale sig.

Margret Kalhave, 54 år, ugift, ny på Costa del Sol (tre måneder), endnu ikke residente:

– Oprindeligt er jeg fra Island, men jeg tog til Danmark som ung, da jeg studerede design. I dag bor jeg med min mand på Amager. Mine børn er blevet voksne, flyttet hjemmefra og er selv i gang med at stifte familie, men vi har heldigvis meget med hinanden at gøre.

– Min mand og jeg har lige købt bolig hernede i Fuengirola. Jeg kan ikke arbejde længere, fordi jeg døjer med senfølger efter en kræftsygdom. Det giver mig kroniske smerter i hænderne. Det var blandt andet også derfor, vi ville herned. I første omgang er jeg her kun halvdelen af året, men på sigt flytter vi permanent herned.

– Jeg er faldet så godt til hernede. Alle danskerne er så venlige og imødekommende. Jeg var meget mere ensom hjemme i Danmark. Jeg har meldt mig ind i danskerklubben og går allerede til kunstmaling, men har tænkt mig også at gå til andre aktiviteter.

Dansker på Solkysten: Vi behøver ikke integrere os - vi har penge med herned

Mogens Byskov, 71 år, gift, har boet fast på Costa del Sol siden 2003:

 – Det første hus, vi købte hernede, bor vi i nu. Men det var ikke det rigtige for os i begyndelsen. Så vi lejede det ud i mange år, mens vi flyttede i en penthouse-lejlighed. Den var vi heldige at få solgt for nylig, så nu er vi tilbage i huset igen.

– Da jeg var erhvervsaktiv i Danmark, havde jeg mit eget vvs-firma i Ishøj. Vi boede i Solrød Strand – det er sgu et dejligt sted. Vi kunne gå på stranden hele tiden og stå på vandski. Det er selvfølgelig ikke anderledes end hernede. Her kan jeg bare gøre det hele året.