Ekskæreste truer Conchita Wurst til personlig afsløring

Den tidligere vinder af det internationale melodigrandprix afslører, at hun i mange år har været hiv-positiv

Nu står Conchita Wurst frem, efter den tidligere kæreste truede med at gå til pressen. Foto: Mogens Flindt
Nu står Conchita Wurst frem, efter den tidligere kæreste truede med at gå til pressen. Foto: Mogens Flindt

Vinderen af det internationale melodigrandprix i 2014 i København, Conchita Wurst, er hiv-positiv.

Det skriver den østrigske dragstjerne søndag på Instagram ifølge flere medier.

Hun har besluttet at stå frem med sin sygdom, fordi en tidligere kæreste angiveligt har truet med at gå til pressen med informationen.

Fans af Conchita Wurst har været hurtige til at bakke hende op. Hendes opslag på Instagram søndag aften fik inden for en time over 10.000 likes.

Conchita Wurst, hvis borgerlige navn er Thomas Neuwirth, skriver, at ingen skal få lov til at skræmme hende eller påvirke hendes fremtid negativt.

- I dag er tidspunktet kommet, hvor jeg for den resterende del af mit liv befrier mig fra et damoklessværd: Jeg har i mange år været hiv-positiv. Det kommer egentlig ikke offentligheden ved, skriver hun på tysk.

- Men min ekskæreste truer med at gøre denne private information offentlig, forklarer hun.

heute ist der tag gekommen, mich für den rest meines lebens von einem damoklesschwert zu befreien: ich bin seit vielen jahren hiv-positiv. das ist für die öffentlichkeit eigentlich irrelevant, aber ein ex-freund droht mir, mit dieser privaten information an die öffentlichkeit zu gehen, und ich gebe auch in zukunft niemandem das recht, mir angst zu machen und mein leben derart zu beeinflussen. seit ich die diagnose erhalten habe, bin ich in medizinischer behandlung, und seit vielen jahren unterbrechungsfrei unter der nachweisgrenze, damit also nicht in der lage, den virus weiter zu geben. ich wollte aus mehreren gründen bisher nicht damit an die öffentlichkeit gehen, nur zwei davon will ich hier nennen: der wichtigste war mir meine familie, die seit dem ersten tag bescheid weiss und mich bedingungslos unterstützt hat. ihnen hätte ich die aufmerksamkeit für den hiv-status ihres sohnes, enkels und bruders gerne erspart. genauso wissen meine freunde seit geraumer zeit bescheid und gehen in einer unbefangenheit damit um, die ich jeder und jedem betroffenen wünschen würde. zweitens ist es eine information, die meiner meinung nach hauptsächlich für diejenigen menschen von relevanz ist, mit denen sexueller kontakt infrage kommt. coming out ist besser als von dritten geoutet zu werden. ich hoffe, mut zu machen und einen weiteren schritt zu setzen gegen die stigmatisierung von menschen, die sich durch ihr eigenes verhalten oder aber unverschuldet mit hiv infiziert haben. an meine fans: die information über meinen hiv-status mag neu für euch sein – mein status ist es nicht! es geht mir gesundheitlich gut, und ich bin stärker, motivierter und befreiter denn je. danke für eure unterstützung!

Et opslag delt af conchita (@conchitawurst) den

Conchita Wurst oplyser, at hun har været i medicinsk behandling, siden hun fik stillet hiv-diagnosen, og behandlingen har slået sygdommen så meget ned, at hiv-virussen ikke kan overføres til andre personer.

Kun hendes familie samt nære venner har indtil nu vidst besked om hendes sygdom.

Conchita Wurst slutter opslaget med at takke sine fans.

- Helbredsmæssigt går det mig godt, og jeg er stærkere, mere motiveret og friere end nogensinde før. Tak for jeres opbakning!

Den snart 40-årige Conchita Wurst triumferede i Eurovision i 2014 i København med sangen "Rise Like a Phoenix".

Ved det danske melodigrandprix i februar i år i Aalborg optrådte hun med nummeret.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen