Ekspert: Advarer mod fitnesscentre og andre lukkede rum

Nok er det stadig tilladt at gå i fitnesscenter, men en ekspert anbefaler, at man holder sig væk

Danskerne bør holde sig fra fitnesscentre, lyder opfordringen fra ekspert. Arkivfoto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Danskerne bør holde sig fra fitnesscentre, lyder opfordringen fra ekspert. Arkivfoto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Hold dig væk fra fitnesscentre og andre lukkede rum, hvor folk ånder tungt.

Sådan lyder opfordringen fra professor Thorkild I.A. Sørensen, der forsker i epidemiologi på Københavns Universitet.

Det sker, efter regeringen har lavet en række nye corona-restriktioner, som betyder, at det er slut med at gå i eksempelvis Tivoli, mens det stadig er tilladt at gå i fitnesscenter.

Direkte adspurgt, om han advarer danskerne mod at gå i fitnesscenter, svarer han 'ja' og peger samtidig på andre indendørs sportsaktiviteter:

- Hvis vi virkelig skal have greb om denne virus, skal man undlade at gå ind i rum, hvor der er flere andre. Hvor folk kan være smittet, og hvor man selv kan være smittet uden at vide det, og hvor man trækker vejret rigtig kraftigt. Det gælder både for sang, og det gælder for sport, og det gælder for fitness, siger han.

Motioner udenfor
På baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen indførte regeringen fredag en række restriktioner, der blandt andet betyder, at det er slut med at gå i biograf, zoologiske anlæg og badeland. Desuden er det slut med sportsaktiviteter med betalende gæster. Mens det stadig er tilladt at gå i svømmehal og dyrke idræt.

Thorkild I.A. Sørensen medgiver, at det er vigtigt for folkesundheden med motion, men han peger samtidig på, at folk sagtens kan fortsætte med at røre sig, selv om sportshaller og fitnesscentre bliver lukket.

- Det er klart, at det rigtig sundt, at være fysisk aktiv, som de er i fitnesscentrene, men det kan man sagtens være udenfor. Så der er ikke rigtig noget argument for, at det stadig skal være muligt at smitte hinanden inden for de steder, der dyrkes sport og fitness.

Samtidig opfordrer han til, at der som minimum indføres krav om coronapas for at få adgang til de svedige haller.

- Det er et af de redskaber oveni vaccinerne, som formentlig er blandt de bedste til at sikre, at vi ikke spreder mere end som så. Det gælder steder, hvor folk samles, hvor der kan nogle smittede blandt dem der samles, uden de ved det, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

- Det bliver dødssygt, lød det fra en af de borgere, Ekstra Bladet har talt med om de nye restriktioner.

- Det bliver dødssygt, lød det fra en af de borgere, Ekstra Bladet har talt med om de nye restriktioner.

Kan diskuteres
En af landets mest fremtrædende virologer Allan Randrup Thomsen advarede sidste år mod netop fitnesscentre. Han meddeler til Ekstra Bladet, at han holder weekend, men til DR har han sagt:

- Argumentet er jo, at det er for sundhedsvelfærden i samfundet, at folk skal kunne motionere. Det kan man så diskutere, om det er et validt argument, eller om der findes alternativer. Men andre sportsgrene har jo også fået lov til at køre videre, så på den måde er der en vis overensstemmelse mellem det, man har valgt, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få Sundhedsstyrelsen til at forklare, hvorfor det er mindre farligt at gå i fitnesscenter i år end sidste år. Men styrelsens presseenhed holder weekend. Sundhedsministeriet ønsker ikke at kommentere på det, og kulturministeriet henviser til Sundhedsministeriet.

Heller ikke fitnesscentrenes brancheorganisation DFHO ønsker at udtale sig.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.